Min nye roman har ligget stille siden starten af februar, og det gør ærligt talt lidt ondt indeni. For jeg elsker at skrive, og jeg glæder mig sådan til at se resten af historien udfolde sig. Men jeg har endnu en gang formået at overbooke mig selv i min lille konsulentbiks, og når jeg har for travlt der, har jeg hverken tid eller overskud til at skrive.

Jeg har efterhånden læst en del romaner med udgangspunkt i Anden Verdenskrig – Postkort fra Berlin er endnu en i rækken.

Her følger vi den nyuddannede journalist Georgie Young, der netop har landet et nyt job. Året er 1938, og Georgie har fået til opgave at rapportere om den spændte stemning i Nazi-Tysklands hovedstad.

Der er noget særligt over bøger, der vækker så mange følelser, at tårerne umuligt kan holdes tilbage. Bøger, der suger dig ind i deres univers og får dig til at holde så meget af deres karakterer, at de næsten smelter sammen med dig selv.

Nogle af de bedste bøger jeg har læst, er dem, der får mig til at græde. Ikke fordi jeg nyder tuderiet som sådan, men fordi jeg elsker bøger, der rører mig helt ind i sjælen.

Som jeg skrev i min anmeldelse af De udstødte, så syntes jeg ikke helt, at dens spændingsniveau matchede de øvrige bøger i serien. Den var god ja, men ikke helt så tempofyldt og nervepirrende som de foregående.

Med det in mente skal jeg da love for, at der er blevet sat fut under kedlen her i seriens syvende bog – både i krimidelen, men så sandelig også i selve baggrundshistorien, hvor vi følger karaktererne privat.

Jeg har hørt meget godt om bogen her siden den udkom i efteråret 2021. Satte den fluks på yngstemandens liste over juleønsker og lovede mig selv, at jeg ville købe den senere, hvis den ikke dukkede op under træet.

Men den lå under juletræet, og således fik vi den læst allerede dagen efter jul. Og hvilken læsning! Bogen vil jo ikke læses, og det mener den helt bogstaveligt.

I tog så godt imod mit indlæg om litterære bekendelser, at jeg besluttede mig for at lave en opfølger. Derfor får du i dag 7 sjove forfatterbekendelser – de kommer her:

Jeg har hørt meget godt om bogen her og blev derfor vældig begejstret, da den dukkede op under juletræet i december. Jeg var dog lige startet på to andre bøger, og derfor har jeg altså først fået den læst nu, selvom den har ligget i læsebunken og kigget intenst på mig i hele tre uger ;-)

Jeg elsker romaner, der gør mig klogere på interessante historiske begivenheder og underholder mig samtidig, og sådan en roman er Pigen fra det store hvide skib.

Her følger vi den unge sygeplejerske Molly, som efter en barsk afslutning på Anden Verdenskrig har svært ved at finde ro i livet. Hun søger ansættelse på hospitalsskibet Jutlandia og er blandt de heldige, der slipper gennem nåleøjet.

Jeg havde en mission om at få læst en masse julebøger i år, og eftersom jeg er i fuld gang med den skønne krimiserie om Ruth Galloway, måtte jeg selvfølgelig også læse denne.

Jeg bestilte bogen på nettet og kunne godt se, at det var en lille sag, men jeg blev alligevel lidt skuffet, da jeg pakkede den ud, for den er virkelig lille og meget hurtigt læst.

Jeg opdagede bogen Vintersøstre af Sarah Morgan for knap et år siden. Den så både fin og feel-good agtig ud med sit skønne juleomslag, og derfor måtte jeg selvfølgelig have fingrene i den.

Som den julefanatiker jeg er, har jeg dog ventet på, at vi skulle nærme os jul, før jeg gik i gang med den. Jeg kan bedst lide at samle alt juleriet i november og december, og med den holdning er det jo ren blasfemi at læse julebøger i januar ;-)

Jeg har ikke læst specielt mange julebøger, hvilket faktisk er lidt mærkeligt, når jeg nu både elsker bøger og jul. Men i år faldt jeg altså over denne lille sag, som lokkede mig med sin fine og særdeles julede forside.

Hjem til jul er en sød og humoristisk fortælling om skolelæreren Emily, der som 38-årig singlepige må finde sig i utallige stikpiller om dalende fertilitet og potentiel ensomhed på livstid.

Min bogreol indeholder mange internationale udgivelser fra velkendte forfattere, men jeg kunne godt tænke mig at læse mere dansk litteratur og på den måde støtte de danske forfattere.

Der ligger heldigvis en del danske forfattere på bestsellerlisterne, men det er ofte kendisser eller allerede etablerede forfattere. Ikke et ondt ord om dem, for de skriver også gode bøger, men i dag vil jeg gerne sætte fokus på de mindre kendte danske forfattere.

Så fik jeg endelig læst den nye roman af Sally Rooney. Den har ligget i vindueskarmen siden den udkom i september, men jeg er og bliver altså en snegl til at få læst spritnye bøger. Jeg havde ellers glædet mig vildt meget til den her, men da den så endelig udkom, var jeg midt i noget andet og ja, så gik tiden altså.

Det er nu også lige meget. For mig handler det ikke om at læse de nyeste udgivelser eller at være med på en trend. Jeg læser det, jeg har lyst til, når jeg har lyst til det, og her i november fik jeg altså lyst til at give mig i kast med Skønne verden, hvor er du.

Det er over et halvt år siden, jeg begyndte at skrive på min nye bog, men jeg har stadig ikke fortalt nogen, hvad den handler om. Hverken her på domænet, på Instagram eller privat.

Det er ikke for at opbygge spænding eller tease, det er simpelthen bare fordi jeg har vildt svært ved at dele ud af min historie, før den er færdig.

Jeg elsker historiske romaner, og derfor røg Hittebarnets historie straks på læselisten, da jeg fik den anbefalet.

Bogen handler om den 16-årige Noa, der i 1944 hutler sig gennem tilværelsen som rengøringshjælp på en sydtysk banegård. En aften hører hun barnegråd og lister sig frem på den tomme perron for at finde lydens kilde. Hun opdager en hel godsvogn fyldt med knapt levende spædbørn og rækker instinktivt ud efter det grædende barn.

Maise Njor har skrevet en del bøger efterhånden, men jeg har ikke læst andet end Michael Laudrups tænder, som hun udgav sammen med Camilla Stockmann tilbage i 2008. Den husker jeg til gengæld som virkelig underholdende, og derfor blev jeg glad, da jeg stødte på endnu en korrespondance – denne gang mellem Mette Lisby og Maise Njor.

Det er altid spændende, når en bog bliver filmatiseret, synes jeg. Nogle gange rammer filmen spot on i forhold til bogen – andre gange not so much…

Jeg er fx ikke meget for Harry Potter-filmene, som jeg synes mangler bøgernes charme og detaljerigdom.

Jeg er blevet helt vild med Karen Blixen. Det startede med en genlæsning af Den afrikanske farm, derefter gik jeg i gang med Skygger på græsset, og så faldt jeg over tv-reportagen I selskab med Blixen, som er en kort lille sag med fokus på de få nulevende mennesker, der rent faktisk har mødt forfatterinden.

Senest har jeg så kastet mig over den her moppedreng af Tom Buk-Swienty. Det er en biografi baseret på en omfattende samling nyligt offentliggjorte breve samt en lang række andre kilder.

Nu er jeg snart ved at være til bunds i krimiserien om den skønne arkæolog Ruth Galloway; De udstødte er nemlig sjette bind ud af de otte, der indtil videre er udkommet på dansk.

Der findes en del bøger mere på engelsk, så mon ikke der løbende dukker nye danske udgivelser frem. Ellers er der jo også mulighed for at læse på engelsk, hvis du er til det. Jeg overvejer faktisk at skifte til engelsk allerede nu. De engelske bøger er som regel langt billigere, og jeg kan godt lide at holde min sprogkundskab ved lige.

Så fik jeg endelig læst den længe ventede syvende bog i Lucinda Rileys skønne serie om de syv søstre. Den forsvundne søster udkom i foråret, men selvom jeg var vildt spændt på den, har jeg alligevel først fået den læst nu.

Nå, men bedre sent end aldrig og alt det der. Jeg havde glædet mig vildt meget til at læse den, og jeg blev ikke skuffet.

Indrømmet! Jeg købte primært bogen her på grund af det fine cover, som jeg var vældig betaget af. Historien lød også god, jovist, men jeg er altså typen, der gerne lader mig forføre af det visuelle, og det blev jeg her.  

Som vaskeægte læsehest er det noget nær umuligt at udvælge de 10 bedste bøger, jeg nogensinde har læst, men jeg syntes, det var en sjov udfordring, og derfor gav jeg det et skud.

Der findes mange skønne klassikere inden for børnelitteratur, som jeg er kæmpe fan af. Bøger af Ole Lund Kirkegaard og Astrid Lindgren fx rammer mig altid lige i læsehjertet, men når det er sagt, synes jeg også det er vældig forfriskende at læse nye børnebøger, som kommer omkring nogle lidt mere moderne temaer.

Jeg fik en vidunderlig fornemmelse af velkendt poesi, da jeg tændte for bogen her på min telefon og lod Birgitte Hjort Sørensens rolige stemme strømme ud.

Jeg hørte Den afrikanske farm som lydbog for noget tid siden, og jeg var virkelig betaget af den. Den blev pløjet igennem på en weekend, hvor jeg gik i gang med at male køkkenet, og sjældent har jeg haft så behagelig en maleoplevelse (til trods for dum malertape og kanter, der ikke ville blive lige).

Jeg har først fået øjnene op for forfatteren Jenny Colgan for nyligt, men jeg var så begejstret for romanen Velkommen til Floras sommerkøkken, at jeg straks tilføjede bogen her til min læseliste.

Den lille cafe ved den endeløse strand er nemlig anden bog i serien om Flora, eller det troede jeg i hvert fald. Her på falderebet har jeg fundet ud af, at bogen En meget fjern kyst faktisk kommer ind i mellem, men forfatteren fremhæver selv, at man kan sagtens kan springe rundt i bøgerne, og det fungerede også ganske fint, synes jeg.

Nøj, hvor har jeg glædet mig til at genlæse bogen her. Det var en af mine absolutte favoritter som barn, og jeg har læst den og de øvrige bøger i serien et utal af gange.

Som altid når jeg finder barndomsguldet frem, var jeg lidt nervøs for om drengene ville kunne lide den, for mit boghjerte kan næsten ikke bære, hvis de synes alle de gamle klassikere er noget hø.

Jeg har læst mange gode anmeldelser af bogen her, og derfor blev jeg selvfølgelig lidt nysgerrig. Hvad er der med hende Inge Lehman? Hvorfor er hun så interessant?

Jeg er ikke specielt optaget af hverken seismologi eller videnskab generelt, og derfor var jeg lidt i tvivl om historien ville fange mig, men hold nu op, hvor er jeg glad for at jeg gav efter for nysgerrigheden og kom i gang.

Jeg har læst en del Stephen King bøger gennem årene, men langt fra dem alle. De er simpelthen for uhyggelige til min smag, og derfor har jeg heller ikke set en eneste af de film, som er baseret på hans romaner.

Jeg har dog læst nok til at få stor respekt for hans håndværk, og derfor kunne jeg ikke stå for fristelsen, da jeg faldt over bogen her. Den fortæller både om forfatterens liv og vejen til litterær succes, og så er den fyldt med gode råd til forfatterspirer som mig.

Det tavse vidne er den femte bog i Elly Griffiths’ skønne serie om arkæologen Ruth Galloway, og jeg må bare sige, at hun har gjort det igen.

Jeg har været vild med persongalleriet, tempoet og humoren, lige siden jeg læste Pigen under jorden (den første bog i serien), og jeg bliver kun mere begejstret, jo mere jeg læser. Elly Griffiths formår virkelig at skrive krimier, hvor siderne vender sig selv!

Jeg havde pakket alt for få bøger til ungerne i sommers, og midt i ferien smuttede jeg derfor ind i den nærmeste boghandel for at finde lidt nyt, som jeg kunne overraske dem med.

Det blev til denne sag, som jeg havde luret på et stykke tid, og den var heldigvis et hit hos både børn og voksne.