Indrømmet! Jeg købte primært bogen her på grund af det fine cover, som jeg var vældig betaget af. Historien lød også god, jovist, men jeg er altså typen, der gerne lader mig forføre af det visuelle, og det blev jeg her.  

Jeg har et eller andet med ballet som fascinerer mig. Jeg har faktisk aldrig været i teatret og se en forestilling – har også en idé om, at det måske ville kede mig i længden – men sådan en ballerina på forsiden kunne jeg altså ikke stå for.

Når det er sagt, så har bogen her ligget på mit skrivebord i flere måneder. Sådan går det af og til, når jeg køber flere bøger på én gang. Når jeg har læst de første, er det ikke altid, jeg har lyst til at læse de andre, og så går jeg i gang med noget andet.

Denne bog har ligget og kigget på mig, siden den udkom tilbage i foråret, og jeg var faktisk i tvivl, om jeg nogensinde ville få den læst. Jeg havde svært ved at komme i gang med den af en eller anden grund, men nu hvor jeg er færdig med den, er jeg vældig glad for, at jeg gav den en chance, for det er virkelig en fin bog.

Vaudeviller, vold og en årvågen vægter

Før sidste akt foregår i 1800-tallets København. Den unge skuespiller Johanne Louise Pätges er ansat ved Det Kongelige Teater, hvor hun imponerer med sit store talent og sit smukke ydre. Hun har mange beundrere, heriblandt dramatikeren og ungkarlen Johan Ludvig Heiberg.

Jørn Hansen er længere ned på samfundets rangliste. Han er natvægter, og som der står på bogens omslag ikke et af Guds bedste børn.

En mørk aften findes Johan Gebhard Harboe myrdet. Han er ikke bare beundrer af den skønne Johanne Louise Pätges, men også en slags mentor og velgører. Politiet konkluderer fejlagtigt, at der er tale om selvmord, men vægteren Jørn Hansen ved bedre. Han vælger dog at holde sin viden for sig selv, og snart er både han, jomfru Pätges og Heiberg involveret i en sag med uoverskuelige konsekvenser.

Et ærligt portræt

Jeg var ret vild med bogen her. Dens korte kapitler gør den overskuelig at læse og holder spændingen intakt. Samtidig får du som læser et virkelig interessant indblik hovedstadens mere dystre sider, som de så ud i 1800-tallet.

Historiske romaner skøjter tit henover ting som ildelugtende rendesten og lus i håret, men Lasse Holm kommer omkring det hele, hvilket i mine øjne øger bogens troværdighed og skiller den ud fra mængden.

Selve historien er baseret på virkelige personer og hændelser, hvilket jeg fandt super interessant. Jeg slugte efterskriftet med kommentarer til historisk fakta og var også en tur på Google for at læse mere om bogens hovedpersoner.

Der var et par steder, hvor jeg syntes det blev lidt urealistisk, men for det første er jeg ikke ekspert i 1800-tallets politiefterforskning, og for det andet gjorde det ikke noget i det store hele.

Bogen her er både velskrevet og spændende. Den prikkede næsten lige så meget til min retfærdighedssans som Den inderste kerne, men i Før sidste akt var det dog primært forskellen mellem rig og fattig, der ramte mig. Det var altså ikke sjovt at være på bunden af samfundet i 1829.

P.S. Jeg har aldrig læst en historisk krimi før, hvilket jo egentlig er underligt, når jeg holder vældig meget af både historiske romaner og krimier. Har du et godt bud på en anden historisk krimi, jeg skal læse?