Jeg elsker romaner, der gør mig klogere på interessante
historiske begivenheder og underholder mig samtidig, og sådan en roman er Pigen
fra det store hvide skib.
Her følger vi den unge sygeplejerske Molly, som efter en
barsk afslutning på Anden Verdenskrig har svært ved at finde ro i livet. Hun søger
ansættelse på hospitalsskibet Jutlandia og er blandt de heldige, der slipper
gennem nåleøjet.
I januar 1951 sætter Jutlandia kurs mod Korea. Molly ender i
en kahyt med tre andre sygeplejersker, og mens skibet snegler sig vej mod de kommende
strabadser, opdager hun, at hun ikke er den eneste med tunge minder fra krigen.
På den anden side af kloden står den 11-årige pige Yun midt
i Koreakrigens rædsler. Hendes forældre er væk, hendes hus er væk og hele
hendes landsby er bombet sønder og sammen. Hun flygter sydpå med sin lillebror
og en jævnaldrende dreng, men opdager snart at ragnarok kun lige er begyndt.
Molly og Yuns skæbner flettes selvfølgelig sammen, da
Jutlandia endelig når til Korea. Men er der overhovedet håb for en udsultet,
fattig og forældreløs pige med store ar på sjælen? Og slipper Molly nogensinde
fri fra fortidens skygger?
God gedigen underholdning
Jeg har virkelig nydt min lyttelæsning af bogen her. Kapitlerne
er korte, og de mange klip mellem bogens to hovedpersoner fungerer super godt. Der
var et enkelt sted, hvor jeg syntes dramaet blev lidt for meget, men i det
store hele er jeg begejstret.
Pigen fra det store hvide skib er en god gedigen
historisk roman med et spændende persongalleri og en interessant historisk
ramme. Perfekt til dig, der er vild med forfattere som Ken Follett, Natasha
Lester og Martha Hall Kelly.
Jeg havde ikke læst mange sider, før jeg kom til at tænke på
Brudeskibet af Jojo Moyes, hvor vi også følger fire kvinder i en kahyt,
men jeg synes Pigen fra det store hvide skib har en helt anden tyngde,
både i dens tematik og skrivestil. Stor anbefaling herfra.