Jeg elsker at læse om andre folks skøre vaner og tilbøjeligheder, og derfor blev jeg vældig begejstret, da jeg så, at bogbloggeren Litfix havde lavet en sjov post på Instagram med litterære bekendelser. Min liste voksede sig dog langt længere end en instagram post og ta dah – sådan opstod blogindlægget her.

Jeg ville egentlig helst skifte ordet bekendelser ud, for det antyder, at nedenstående er en række skamfulde indrømmelser, hvilket det langt fra er. Men af mangel på bedre gik jeg altså med bekendelserne, og dem kan du læse hele 12 styks af lige her:

1) Jeg laver gerne æselører

Det her er vist en, der deler vandene. For nogle er det jo direkte blasfemi bare at overveje et enkelt lille æseløre, men for mig er det en del af charmen ved en bog. Jeg elsker brugte bøger, og jeg kan godt lide at nusse lidt i mine nye bøger, så de ikke ser alt for ubrugte ud. Er det en paperback, knækker jeg gerne ryggen, så siderne ligger mere fladt, og er den en hardback med smudsomslag, er jeg ikke for fin til at bruge omslaget som bogmærke.  

For mig giver det faktisk en ekstra dimension til bogen. Det giver en historie i historien, og det har jeg skrevet lidt om her.

2) Jeg elsker at læse i min seng

Jeg har altid holdt af at sidde i sengen med en god bog, måske fordi jeg er den kuldskære type, der elsker at putte sig under dynen. Vi har købt ny sofa for nyligt, og selvom det er en skøn kæmpeflyder, så bliver jeg stadig draget mod sengen, når jeg vil læse. Det er bare det bedste læsested.

3) Jeg læser helst ikke flere bøger på samme tid

Jeg er dybt imponeret over jer, der formår at holde gang i en masse forskellige bøger på samme tid. Det er min hjerne slet ikke i stand til. Jeg har som regel gang i to bøger, men det er ikke med min gode vilje; det er kun fordi jeg hører rigtig mange lydbøger, og samtidig har gang i en fysisk.

Det fungerer ok, så længe de to historier ikke minder alt for meget om hinanden, men egentlig ville jeg helst bare læse en ad gangen og så nyde den til fulde uden andre historier i baghovedet.

Hvorfor gør jeg så ikke bare det?

Det er vel fordi jeg er blevet så afhængig af lydbøger, at jeg ikke kan stoppe igen :-)

4) Jeg går ikke op i, hvor mange bøger jeg har læst

Nu hvor jeg er begyndt at være meget på Instagram, har jeg opdaget, at det åbenbart er en ting at holde regnskab med, hvor mange bøger man har læst. Den trend kan jeg altså ikke svinge mig selv op til. For det første aner jeg ikke, hvor mange bøger jeg har læst, og for det andet kan jeg ikke se meningen med at tælle dem.

5) Jeg elsker planter og natur næsten lige så højt, som jeg elsker bøger 

Jeg bliver aldrig en crazy cat lady, men jeg kunne godt nærme mig titlen som crazy plant lady. Efter vi flyttede i hus, har jeg formået at holde liv i en del store planter både inde og ude, og det har jeg kæmpe optur over. Derudover elsker jeg bare at være omgivet af grønt, og det er grunden til, at der næsten altid er en lille snert af stueplante eller blomst med på mine bogbilleder.

6) Jeg elsker litteratur, der tager med mig ud i verden

Jeg har rejst en del som ung, blandt andet i Asien, Sydamerika, Mexico, USA og Canada, og jeg savner det virkelig. Vi har selvfølgelig også rejst med vores børn, men den helt store backpackertur kunne vi altså ikke overskue, da de var små.

Men så er det jo godt, at man sagtens kan rejse verden rundt i litteraturen, og det nyder jeg virkelig. Jeg elsker bøger, der tager mig med til fremmede kulturer, store naturoplevelser og et anderledes sprog.

7) Jeg anmelder bøger, men føler mig ikke som en boganmelder

Jeg har anmeldt bøger i et stykke tid nu, men jeg føler mig ikke rigtig fortjent til titlen som boganmelder. Noget inde i mig siger, at det kun er de fine folk fra de store dagblade, der har fortjent den titel, men hallo indre stemme – det er jeg faktisk dybt uenig i.

For som jeg også skrev her, så synes jeg i den grad, at der er plads til en bred pallette af boganmeldere, og hvis man anmelder bøger, så er man vel en boganmelder. Mere ophøjet behøver den titel heller ikke at være i min optik.

8) Jeg elsker historiske romaner

Jeg var en af dem, der elskede faget historie både i folkeskolen og på gymnasiet. Jeg overvejede også at læse historie på uni, men valgte noget andet til sidst. Interessen har jeg dog stadig, og jeg elsker bøger, der tager mig med tilbage i tiden. Jeg har læst masser af Ken Follet bøger, og ellers er jeg også vældig glad for diverse romaner om Anden Verdenskrig (hvilket måske lyder lidt dystert, nu jeg tænker over det…).

9) Jeg står af, når det bliver for sukkersødt

Jeg bliver irriteret, hvis jeg finder historien for fjollet og sukkersød. Det gælder bøger som Familien Bridgerton eller Kærlighedsbrevet af Lucinda Riley.

Som ung slugte jeg den ene Danielle Steel bog efter den anden, men jeg må erkende, at jeg har skiftet smag. Det der med folk, der elsker hinanden efter fem minutter og derefter skal igennem en masse gnidninger, det fungerer altså ikke for mig.

Men jeg vil gerne lige understrege, at jeg ikke har noget som helst imod romance. Det kan være mindst lige så fint som alt muligt andet – det fanger bare ikke mig. Jeg synes ikke, at der findes dårlige bøger – der findes bare dårligt match mellem bog og læser, og personligt er jeg ikke længere det rette match for romancebøger.

10) Jeg læser bedst i absolut ro

Jeg synes, det er så vildt med folk, der både kan have musik og fjernsyn kørende, mens de læser. Jeg skal helst have absolut ro, og det er i ordets allermest bogstavelige forstand. Jeg kan blive irriteret over alt fra en dør, der knirker til min mand, der har lidt for høj musik i ørerne.

11) Digte er ikke mig

Jeg har ikke læst så meget som et enkelt digt siden gymnasiet, og jeg tror heller ikke, jeg kommer til det. Jeg kan meget bedre lide romanens verden, hvor jeg nemt kan lade mig opsluge af handlingen og forsvinde ind i et andet univers.

Måske har det også noget at gøre med, at jeg primært læser for underholdningens skyld. Digte er i mine øjne noget, jeg skal forholde mig mere aktivt til, indtage og måske analysere, og det har jeg svært ved at hive mig selv op til.

12) Jeg er vildt fascineret af Karen Blixen

Jeg har svært ved at sætte ord på det, men der er et eller andet ved netop denne forfatter, som drager mig helt vildt. Jeg har læst Den afrikanske farm og Skygger på græsset, og dem var jeg fuldstændig betagede af. Hendes sprog, historierne om Afrika – jeg suger det hele til mig.

Men jeg mangler stadig at læse hendes øvrige værker, hvilket måske er lidt underligt. Det kommer sig nok af en frygt for at blive skuffet. Jeg går tit død i de gamle klassikere (det skriver jeg blandt andet om her), og jeg er så bange for at gå død i netop en Karen Blixen bog. Erindringsbøgerne er jo lidt noget andet, og tænk hvis magien forsvinder. Det kan jeg næsten ikke bære.

Nå, det var 12 skøre facts om mig som læser. Kan du genkende nogle af dem?