Arne er en ret almindelig mand, og så alligevel ikke. Han har i hvert fald en hobby som de færreste har, og så har han i øvrigt ualmindelig plat humor. Bogen her starter en sneklædt dag i slutningen af november, hvor Arne skal købe et juletræ.
Og den slutter godt en måneds tid senere, hvor han blandt andet har spist et par klejner sammen med sin kone, sat en formentlig skyldig bag tremmer og haft en dag så ubehagelig, at den har prikket til hele Arnes forestilling om sig selv og sit liv.
Ja, det er simpelthen det, den handler om. Jeg havde egentlig ikke tænkt, at min første bog skulle være sådan en lidt skør historie, men det var åbenbart den fortælling, der ville ud. Indtil videre er den blevet kaldt alt fra kanon sjov til irriterende og kedelig.
Måske synes du, den er sjov og underholdende. Måske bliver det en af de dårligste bøger, du nogensinde har læst - i så fald kan du glæde dig over, at den kun er 140 sider. Det er i hvert fald en bog, der deler vandene, men sådan er det måske tit, når man forsøger at være sjov. Det ved jeg ikke, men du kan jo give den et forsøg og se, hvilken lejr du ender i :-)
