Jeg kan godt lide historier. Historier fra bøger, film og fra venner og familie. Jeg er også vild med de lidt mere skjulte historier, som måske nærmere er minder. Den slags, der gemmer sig i antikke møbler og gamle ting og sager.

Jeg har fx en gammel cigarkasse i sølv, som jeg har arvet fra min farfar. Den har 10 navne indgraveret på bagsiden i en flot svungen skråskrift. Det er navnene på de 10 venner, som min farfar gik på jagt med, og de blev altså foreviget på en fin cigarkasse. Det er da mega hyggeligt, når ting sådan går i arv, synes jeg, og jeg er vild med den historie, de fortæller.

Gode historier går aldrig af mode

Jeg kan også godt lide brugte bøger. Bogreolen herhjemme indeholder en del splinternye bøger, men der er også en masse gamle sager. Børnebøger fra min egen og mines forældres barndom, bøger fra min mands barndom, brugte bøger fra loppemarkeder og antikvariater plus en del bytte-bøger fra diverse hostels i Asien, Sydamerika og USA.

Nogle af de helt gamle børnebøger er tilbage fra halvtredserne, og de holder simpelthen stadig. Vores børn sluger historierne råt, og selvom et par af bøgerne nu næsten hænger i laser, så kan jeg ikke få mig selv til at smide dem ud.

Jeg synes, det er så mega hyggeligt at sidde der med mine to drenge og læse en historie, som både deres far og farfar har fået læst højt før dem. Eller at se en bog fra min egen barndom, hvor jeg har tegnet henover en af siderne.

Jeg elsker også at genlæse nogle af de bøger, som jeg har slæbt rundt på i en støvet rygsæk, mens jeg backpackede rundt i verden. Det er brugte bøger, som jeg har købt på loppemarked eller byttet mig til på et hostel. De minder mig om mine mange fantastiske rejseoplevelser, og så kan jeg lide at gætte på, hvor de mon har været før.

Historien i historien

Nu bliver det lidt meta, men jeg synes, at en brugt bog gemmer på mange historier. Der er den, der står skrevet på siderne, men der er også historierne om alle de mennesker, der har læst bogen.

Jeg synes bøger skal læses flere gange, helst en hel masse gange, og jeg har ikke noget imod, at man kan se, de er blevet læst. Det kan jeg faktisk meget bedre li’ end en helt ny bog uden det mindste brugsspor.

Når jeg sidder med en spritny bog i hånden, så holder jeg mig ikke tilbage fra at lave æselører eller bøje den så meget, at ryggen får lange snørklede striber. Er det en fagbog, så giver jeg den gas med overstregning og noter i margenen. Jeg kan godt lide, at man kan se, at en bog er blevet læst. For mig er det starten på historien i historien.

Men hvad siger du? Skal man kunne se, at en bog er blevet læst, eller er det blasfemi at lave æselører i en helt ny og fin bog?