Det er sjovt, det der med titler. Når jeg møder nye mennesker, som spørger til mit arbejde, så svarer jeg altid, at jeg er marketingkonsulent. Det er jeg også halvdelen af tiden, så det er jo helt fint, men jeg nævner aldrig, at jeg er forfatter i den anden halvdel. At jeg elsker bøger så meget, at jeg er begyndt at skrive mine egne. Og at jeg faktisk har udgivet en bog.

Det med forfattertitlen kommer som regel kun frem, hvis familie eller venner skyder det ind fra højre. Så fortæller jeg til gengæld også gerne mere, hvis folk er interesserede, og det er de som regel.  

Det er ikke, fordi jeg er flov over at være forfatter, for jeg synes det er en vældig fin titel. Jeg synes bare, det virker lidt voldsomt at kalde mig selv forfatter, når jeg kun har skrevet en enkelt bog. Og endda en kort en af slagsen.

Er det virkelig nok til at være en rigtig forfatter?

Måske handler det også om, at jeg ikke har udgivet via et traditionelt forlag. Min debutroman fik mange fine anmeldelser, men alle kan jo i princippet udgive en bog, uanset hvor dårligt de skriver. Og jeg er da også stødt på en bog eller to i selvudgiververdenen, som jeg godt kunne ha’ været foruden. 

Hvem ved hvor mange, der tænker det samme om min?

Men afhænger forfattertitlen af bogens kvalitet? Det synes jeg faktisk ikke. Man kan jo også sagtens bage halvdårligt brød og stadig have sin bagertitel i god behold.

Jeg tror, jeg vil øve mig lidt mere på at præsentere mig selv som forfatter. For jeg har jo skrevet en bog, og hvis ikke det er at være en forfatter, hvad er så?

Og tænk hvis jeg en dag bliver en vaskeægte fuldtidsforfatter. Så går det jo ikke, at jeg stadig præsenterer mig selv som marketingkonsulent ;-)