Jeg fik anbefalet bogen her for lidt tid siden, og eftersom
den faktisk allerede stod (ulæst) på min bogreol, så skulle der ikke megen
overtalelse til, før jeg gik i gang.
Jeg foretrækker normalt den poetiske fantasi i skønlitteraturens
verden, men jeg er nu virkelig glad for at have læst Nelson Mandelas historie. Den
var vanvittig interessant, rørende og ikke mindst aktuel; her mere end 25 år
efter udgivelsen kæmper verden desværre stadig med mange af de udfordringer,
som bogen berører.
En barndom på landet
Historien starter helt tilbage i 1918, hvor Nelson Mandela
bliver født. Første Verdenskrig er netop slut, men i Sydafrika lurer nye
optøjer. Den Afrikanske Nationalkongres (ANC) henvender sig til
fredskonferencen i Versailles for at gøre opmærksom på de klager, som den
afrikanske befolkning har over den hvide regering. Et lille skridt på den lange
rejse mod racelighed i Sydafrika.
Den politiske modstand mod regeringens undertrykkende
lovgivning er så småt begyndt, men på landet hvor Nelson Mandela vokser op,
lever befolkningen stort set, som de har gjort de sidste 200 år. Her bliver gamle
traditioner holdt i hævd. Børnene løber barfodede omkring på stierne,
flerkoneri er almindeligt accepteret, og den hvide mand er så tilpas langt væk,
at de lokale næsten ikke lægger mærke til ham.
Og dog. For alle officielle poster er besat af hvide mænd,
alt fra dommer til ordensmagt. Og da Nelson starter i skole opdager han
hurtigt, at der er stor forskel på hvide og sorte.
Jo ældre han bliver, jo mere kritisk bliver han også over
for den hvide overmagt, og snart går han fra passiv observant til aktiv
demonstrant. Moralske principper om lighed og ordentlige forhold fylder hans
sind, og en dag melder han sig ind i ANC. En handling, der skal vise sig at
forme hans liv på godt og ondt.
Det er hans politiske arbejde i ANC, der udløser en dom om
livsvarigt fængsel i begyndelsen af tresserne. Og det er ANC, der endelig
kommer til magten med Mandela som præsident, da Sydafrika har sit første
ikke-racebestemte valg i 1994.
Utallige uretfærdigheder
Undervejs i bogen beskriver Nelson Mandela så mange
uretfærdigheder, at det gav mig kuldegysninger. Jeg vidste selvfølgelig godt,
at apartheidsystemet var forfærdeligt, men jeg har aldrig nærstuderet alle
detaljerne.
De sorte måtte finde sig i utallige ydmygelser og
uretfærdigheder. De måtte ikke engang beholde deres afrikanske fødenavn. Så
snart de startede i skole, fik de et engelsk navn – tilsyneladende fordi de
hvide ingen interesse havde i at lære at udtale det oprindelige.
Og det er virkelig det mindste. Efterhånden som den hvide
regering strammede grebet, blev det næsten umuligt for de sorte at leve et
almindeligt liv. De blev tvangsflyttet til fattige områder med dårlige
levevilkår, de måtte ikke tage bussen med de hvide, de måtte ikke stemme, og
til sidst måtte de heller ikke protestere. ANC blev forbudt, og enhver form for
politisk modstand blev fulgt af truslen om fængsel.
Som læser kan jeg ikke andet end at blive dybt forarget over
de tilstande som herskede i Sydafrika, men bogen her er mere end det. Det er
vitterligt en fortælling om en mands lange vej til frihed.
Nelson Mandela var først og fremmest en frihedskæmper. En
mand, der viede sit liv til kampen for frihed, lighed og retfærdighed.
Han var også en yderst fraværende ægtemand og far, som
allerede var gift med kampen.
Det er svært at sætte sig ind i, hvordan man kan vælge at være
så meget væk fra sin familie, men med de mange uretfærdigheder, som han måtte
stå model til, kan jeg godt se, hvorfor han lod sig opsluge af kampen.
Fra selvbiografi til safari
Ligesom da jeg læste Karen Blixens Den afrikanske farm og Solsøsteren af Lucinda Riley, fik jeg en stor lyst til
at rejse til Afrika efter at have læst bogen her. Nelson Mandela beskriver
landet ganske malerisk med skønne betragtninger om kuperet terræn, frugtbare
dale og klare bække, der holder landskabet grønt.
Der er ikke de samme betragtninger om dyrelivet som i Mit
Afrika og Solsøsteren, men naturen beskrives tilpas poetisk og
detaljeret til at sætte fut i min rejsetrang og mit store ønske om at opleve
Afrika.
Men altså. Du skal læse Vejen til Frihed, hvis du
ligesom jeg bliver bevæget af ægte historier med ægte mennesker. Den er lidt
lang til tider, men stadig virkelig god læsning, som jeg altså klart kan
anbefale.
Den kan købes lige her for en sjat >>
Er du til biografier? Og kan du anbefale noget godt? Jeg
kunne godt tænke mig at udforske genren lidt mere.
