Da jeg i sin tid begyndte at skrive på min første roman Manden der glemte sig selv, havde jeg på ingen måde forestillet mig, at den skulle udgives. Skriveriet var bare et lille hyggeligt projekt, som jeg nød at sysle med, og som gav mig virkelig god energi.  

Men så var der en aften, hvor jeg ikke kunne sove, og der endte jeg med at læse en masse om selvudgivelse. Jeg blev vildt begejstret og brugte flere timer på at surfe på computeren i mørket. Dagen efter begyndte jeg så småt at overveje om min bog skulle udgives, og snart havde jeg både tidsplan og en masse noter om alt fra biblioteksafgift til distribution.

Jeg har aldrig haft lyst til at sende mit manuskript forbi et traditionelt forlag. Både fordi jeg er en utålmodig type, som ikke gider at vente flere måneder på svar, og fordi jeg har en lille købmand gemt i maven, som ikke har lyst til at forære mit hjertebarn til et forlag, der hapser en betydelig del af avancen.

Jeg ville gerne stå for hele processen selv (uden indblanding fra andre), og derfor endte jeg med at gå selvudgivervejen. Det har jeg ikke fortrudt en eneste gang, omend jeg har begået en fejl eller to undervejs. Det er faktisk helt fint, for jeg har lært af alle mine fejl, og på den måde skulle jeg gerne være bedre stillet, når min næste bog skal sættes i søen.

Men her kommer et par tips, som måske kan hjælpe dig med at undgå at lave de samme fejl, som jeg gjorde.   

1. Det tager laaang tid at rette manuskriptet

Jeg har skrevet en del tekster i løbet af mit liv, inklusive nogen meget lange nogen, men alligevel blev jeg overrasket over, hvor lang tid det tog at gennemrette mit manuskript. Min roman er ikke nogen mursten, og plottet er forholdsvist simpelt, men hold da op hvor tog det lang tid!

Jeg arbejder som professionel tekstforfatter og har således temmelig godt styr på grammatik og retstavning. Derfor besluttede jeg mig for selv at læse korrektur, og den del gik faktisk også fint. Det tog lang tid, men ikke mere end jeg havde regnet med.

Men én ting er at rette stavefejl, kommatering og så videre. At finpudse historien, finde fejl i plottet og rette til er en helt anden ting, og her undervurderede jeg virkelig opgavens omfang.

Jeg havde flere betalæsere på og fik fine, brugbare kommentarer retur indenfor den aftale deadline. Men jeg havde bare ikke regnet med at selve rettelserne ville tage så lang tid som de gjorde, og derfor kom jeg flere uger bag min tidsplan meget tidligt i processen.

Nu hvor jeg er i gang med min næste roman, har jeg derfor sat betydeligt mere luft ind i tidsplanen, så jeg ikke skal stresse over at blive færdig med manuskriptet.

2. Du bliver super træt af din bog

Ja, det ved jeg teknisk set ikke om du gør, men jeg blev i hvert fald virkelig træt af at pløje rundt i den samme historie igen og igen. Jeg tænkte med gru tilbage på min kandidatafhandling, som også hang mig langt ud af halsen efter flere måneders intensivt arbejde.

En kandidatafhandling giver lidt sig selv, for der skal du skrive et minimum antal sider indenfor en bestemt periode, og så er det bare om at klø på. Men når man selv skriver (og gerne skulle nyde processen så meget som muligt), så er der efter min mening ingen grund til at jappe igennem på grund af en stram tidsplan.

Derfor har jeg nu sat lange pauser ind i min tidsplan, hvor jeg simpelthen ikke må kigge på det færdige manuskript. Jeg prøver også at lade være med at tænke på det og fylder derfor min hverdag med andre gode ting.

På den måde kan jeg starte med helt friske øjne hver gang, hvilket jeg tænker giver et bedre resultat i sidste ende.

3. Udgivelsesdatoen er ikke for sjov

Jeg havde læst en del om valg af udgivelsesdato og forsøgte derfor at ramme en god timing. Men jeg havde til gengæld ikke læst al information om BoD, som jeg valgte at udgive gennem, og her fandt jeg alt for sent ud af, at deres tilbud har en virkelig ærgerlig bagside.

BoD er super billigt, stort set risikofrit og ret nemt at gå til, og derfor syntes jeg, at det lød helt perfekt. Men de billige priser skyldes, at hele processen automatiseret, og det betyder desværre, at man ikke selv kan vælge en udgivelsesdato.

Så snart du har oprettet din bog og fået et ISBN-nummer, så er den i teorien til salg i alle landets butikker. Der er selvfølgelig ingen, der køber den, før du har markedsført den, men det er irriterende at vide, at den ligger der. Den ligger også på BoDs webshop, og der var faktisk et par stykker, som fandt vej dertil på egen hånd og købte min bog længe før den officielle udgivelsesdato, som jo bare var proforma.

Det betød også, at der blandt andet hos Saxo stod en forkert udgivelsesdag, fordi de automatisk hapsede den dato, bogen blev frigivet via BoD.

Men vigtigst af alt, så betød det, at jeg ikke var i stand til at køre den forudbestillingskampagne, som jeg havde planlagt, og det var en stor streg i regningen.

4. Webprojekter skrider (næsten) altid

Udover tekstforfatning arbejder jeg også med digital markedsføring, og jeg har været med i utallige webprojekter, hvis tidsplan er skredet af den ene eller anden årsag. Derfor irriterer det mig ekstra meget, at jeg ikke havde afsat bedre tid til at få en hjemmeside i luften.

Hvis du bare kører et simpelt wordpress site eller andet, så er det forholdsvist nemt, men jeg havde ambitioner om nogle mere unikke dele, og den slags tager længere tid. Særligt når man står for det hele selv og må nøjes med den sparsomme fritid, der er til rådighed, når man arbejder fuld tid og har to små børn.

Derfor var min hjemmeside først klar mange uger efter deadline, og det ødelagde min allerede pressede tidsplan endnu mere.

5. Fra plan til virkelighed

Som du måske kan regne ud, så var det ikke kun hjemmesiden, der blev forsinket, men faktisk hele min markedsføringsplan. Når man starter en ny virksomhed (hvilket jeg gjorde) og skal lave alt fra bunden, så er der meget at tage fat på, og jeg blev overrasket over, hvor lang tid det tog.

Jeg vil anbefale dig at have basale ting som hjemmeside, logo osv. på plads, før du går i gang med noget som helst andet, der handler om salg og markedsføring. Og så skal du lægge en plan med plads til forsinkelser.

6. Undgå anmeldereksemplarer i skildpaddefart

Jeg har som sagt udgivet gennem BoD, og selvom jeg har mange fine ting at sige om dem, så er der altså også et par kritikpunkter. Udover det med udgivelsesdatoen, så har jeg været lidt træt af deres håndtering af anmeldereksemplarer, som de ellers så fint tilbyder at stå for ganske gratis.

Det er i teorien en virkelig god service. Som forfatter skal du selv finde og kontakte diverse bloggere, derefter sørger BoD for at sende dem et gratis eksemplar. Du skal hverken tænke på omkostninger til tryk eller forsendelse og kan bruge al din energi på at finde de rette influenter.

Jeg fandt en hulens masse bloggere – så langt, så godt. Men da jeg skrev til BoD og bad dem sende min bog afsted, blev jeg slemt skuffet. Der var langsomt eller intet svar på mine mange henvendelser, og jeg måtte rykke adskillige gange for at få bekræftet, at bøgerne var sendt afsted.

En enkelt gang fik jeg en undskyldning om, at der var ekstra travlt pga. BogForum, men ellers fik jeg bare et svar om, at bogen nu (endelig) var afsendt.

Måske har de ikke læst op på de mest basale råd inden for PR, men sagen er den, at man skal smede, mens jernet er varmt, og derfor irriterede det mig grænseløst, at adskillige bloggere henvendte sig til mig for at høre, hvor deres anmeldereksemplar blev af.

Den slags skal bare køre som smurt, og kan man ikke tilbyde det, så synes jeg i det mindste, at man kan beklage den dårlige service.

7. Forbered dig på, at andre skal læse din bog

Af en eller anden grund havde jeg slet ikke tænkt over de følelser, som måske ville opstå, når andre folk skulle læse min roman. Jeg skrev den oprindeligt, fordi jeg havde lyst, og fordi jeg ikke kunne lade være. Ikke fordi jeg drømte om, at den skulle læses af fremmede mennesker. 

Måske derfor blev jeg virkelig ramt af præstationsangst og sug i maven, hver gang nogen havde læst min bog. Måske er det sådan for alle, der stiller deres værk til skue, men uanset hvad, så havde jeg slet ikke forventet at blive så nervøs.

Lampefeberen gjorde faktisk, at jeg ikke havde lyst til at markedsføre min bog som planlagt. Det skyldtes nok især, at min allerførste anmeldelse kom fra en virkelig sur mand, som ikke pakkede sin kritik særlig pænt ind. Det er helt fint, at han ikke brød sig om min bog, men måden han fortalte det på, var bare virkelig træls.

Senere fik jeg mange flotte anmeldelser, og det var selvfølgelig virkelig dejligt, men den dårlige sidder nu stadig lidt i mig. Og den del af selvudgivertilværelsen havde jeg ikke forudset. Her står du selv for al markedsføring og kan ikke bare lade en anden om at læse dine anmeldelser. Du skal vide, hvad folk skriver, så du kan bruge det aktivt, og det kræver lidt tykkere hud, end jeg havde i første omgang.

8. Analysér din målgruppe

Apropos ham den sure anmelder, så gik det senere op for mig, at han måske slet ikke var en del af min målgruppe. Jeg prøvede selvfølgelig at definere mit publikum, inden jeg gik i gang med min markedsføring, men i bagklogskabens lys kan jeg se, at jeg burde være gået lidt mere grundigt til værks.

I min iver efter at få bogen omtalt var jeg lidt for large og indgik samarbejde med en influencer eller to, som jeg nok burde have valgt fra.

Jeg tænker, at jeg med fordel kan være lidt mere skarp næste gang. Der er ingen grund til at bruge tid på hverken influencere eller potentielle kunder, som ikke rammer din kernemålgruppe.

9. Vælg den markedsføring, der passer til dig

Fordi jeg arbejder med marketing til daglig, havde jeg også en ret klar fornemmelse af, hvilke medier og kommunikationsformer, der ville virke i forbindelse med markedsføringen af min bog.

Jeg havde bare glemt det lille faktum, at jeg nu ikke skulle markedsføre en af mine klienters produkter, men i stedet mit eget, og det viste sig at få ret stor betydning.

Jeg er ikke typen, der nyder at dele ud af mig selv på sociale medier, og hele den der selvpromoveringsdel var ret grænseoverskridende for mig. Også selvom det i starten var med familie og venner som de primære modtagere.

Jeg har heller aldrig haft lyst til at komme i fjernsynet eller se mit billede i avisen, og derfor skulle jeg lige finde en god balance, hvor bogen fik opmærksomhed på en måde, som jeg kunne se mig selv i.

Jeg kan derfor kun anbefale dig at følge din mavefornemmelse og vælge de medier, som giver mening for dig. Hvis du elsker at blogge, så gå den vej, og hvis du elsker at lege med video, så gør det. Jeg er sikker på, at du får det bedste resultat, hvis du vælger noget, som du brænder for, fremfor noget som du tænker, at du burde.

10. Kend din indre købmand

Jeg har altid betragtet mig selv som en god købmand. Jeg prutter gerne om prisen på DBA, jeg kan lide at skabe resultater, og jeg har ikke noget problem med at tage kontakt til folk.

Men en rigtig sælgertype, det bliver jeg alligevel aldrig, og det gik blandt andet op for mig, da jeg skulle i gang med at pushe min bog til diverse bogforhandlere.

Min ulyst til kold canvas og selvpromovering hang nok i særdeleshed sammen med min usikkerhed omkring bogens kvalitet. Og så var jeg bare alt for sent ude, fordi min tidsplan som sagt gik helt i skuddermudder.

Derfor endte jeg med at beslutte, at min første bog skulle udkomme som en soft launch, hvilket egentlig bare er en eufemisme for en lancering, der ikke gik helt som planlagt :-)

Men jeg har stadig blod på tanden, og selvom jeg nok aldrig bliver den fødte sælger, så har jeg nu fået mod på at tage kampen op, når min næste bog er på trapperne.

Denne gang ved jeg langt mere om alt fra bogbranchen til timing og tidsplaner, og jeg glæder mig til at lave et brag af en lancering. Eller i hvert fald en, der er større end den første ;-)

Har du mon begået nogle af de samme fejl som mig? Giv endelig lyd i kommentarfeltet med dine erfaringer.