Som jeg skrev i slutningen af min anmeldelse af Skyggesøsteren,
så var jeg lidt spændt på bogen her med CeCe som hovedperson. Jeg brød mig
nemlig ikke synderligt meget om den fjerde søster efter at have læst bind tre,
hvor vi følger Star og ser, hvordan hun påvirkes af pseudotvillingen CeCe.
Mine bange anelser blev dog gjort til skamme, og jeg var
endnu en gang fuldstændig fanget af Lucinda Rileys fantastiske univers.
Har du ikke læst nogen af bøgerne endnu, så snart med at
læse min anmeldelse af seriens første bog De syv søstre. Her får
du også lidt baggrundsviden, som jeg har undladt her.
Nå, men tilbage til Perlesøsteren. Her følger vi som
sagt den fjerde søster CeCe, som hidtil har levet i symbiose med den
tilbagetrukne Star. En noget uligevægtig symbiose kan man sige, eftersom CeCe
har domineret forholdet med sin frembrusende personlighed. Men da Star så småt
begynder at trække sig fra deres meget nære forhold, får CeCe også trang til at
udforske livet på egen hånd, og hun beslutter sig for at gå i krig med den
ledetråd, som hendes afdøde adoptivfar har efterladt hende.
CeCes ledetråd fører hende til Australien, hvor hun blandt
andet finder ud af, at hendes interesse for kunst måske ikke er helt tilfældig.
Samtidig får man som læser større forståelse CeCe og de valg, hun har truffet hidtil
i livet. Hun folder sig ud som et menneske på godt og ondt, og man får et helt
nyt perspektiv på hendes forhold til Star.
Trekantsdrama
For at høre historien om CeCes ophav springer vi endnu en
gang tilbage i tiden – cirka hundrede år. Denne gang følger vi den skotske
præstedatter Kitty, der rejser til Australien som selskabsdame for den
velhavende Mrs. McCrombie.
Det australske samfund er præget af fordomme over for landets
oprindelige befolkning, og som nyankommen forventes man at følge trop. Den unge
Kitty viser sig dog at have et noget andet (og langt mere menneskeligt) syn på
aboriginerne, og det kommer urbefolkningen til gode, da hun ender med at
bosætte sig i landet.
Kitty møder familien Mercer, som blandt andet består af
tvillingerne Andrew og Drummond, der ser ens ud, men gemmer på hver sin
personlighed. Kærlighed opstår, og dramatiske forviklinger følger. Kittys
skæbne vikles ind i familien Mercers og deres perlevirksomhed, og på sidelinjen
følger vi aboriginernes hårde kamp mod systemet.
Når gentagelsen er god, er alting godt
Historien om umulig kærlighed gentager sig selv en smule fra
den første bog i serien, synes jeg, men ikke desto mindre er Kittys historie
både velskrevet, spændende og utrolig rørende. Har du børn, er jeg sikker på,
at du vil blive særligt grebet af en scene med et meget sårbart spædbarn. Den
slags går i hvert fald lige i hjertet på mig, og endnu mere efter jeg blev mor.
Perlesøsteren er en af de bøger, hvor jeg bare hele tiden ville
vide mere, og så ved man, at det er en god bog. Der er masser af kærlighed, et
spændende plot og et skønt historisk tilbageblik på en interessant del af
Australiens historie. En særdeles anbefalelsesværdig bog!
Har du ikke læst Perlesøsteren endnu, så kan du blandt andet få fingre i den her >>
Vil du høre, hvad jeg synes om den næste bog i serien, så følg med her, hvor jeg anmelder Månesøsteren.