Så nåede jeg til den femte bog i Lucinda Rileys skønne serie De syv søstre. Denne gang følger vi Tiggy, som jeg indtil videre har fundet
lidt uinteressant – nok primært fordi jeg næsten intet har hørt om hende. Men
faktisk viste Tiggy sig at være den søster, som jeg følte mig allermest draget
af. Jeg var simpelthen vild med hendes historie, og for første gang i serien
synes jeg, at den nutidige del af fortællingen overstråler tilbageblikket.
Handlingen
Den spirituelle Tiggy, som elsker dyreliv og natur, takker ja
til et nyt arbejde som vildtkonsulent på det skotske gods Kinnaird. Jobskiftet
får stor betydning for hendes liv, blandt andet fordi hun møder den gamle
sigøjner Chilly, som ved ting om Tiggy og hendes fortid. Det er blevet spået,
at Chilly skal sende Tiggy tilbage, så hun kan blive forenet med sin spanske
slægt, og det ender også med, at Tiggy rejser til Granada for at høre den fulde
historie om sin fortid.
Ligesom i de foregående bøger hører vi om Tiggys ophav gennem
et sideløbende tilbageblik, der på smukkeste vis flettes sammen med det
nutidige spor. I Månesøsteren tager Lucinda Riley os med tilbage til år
1912, hvor den spanske pige Lucia bliver født i en fattig sigøjnerlejr lidt
uden for Granada.
Det står hurtigt klart, at Lucia besidder et ualmindeligt
talent for flamenco, og hendes alkoholiserede far øjner chancen for at komme
frem i verden ved at kombinere sit eget musiske talent med sin datters
flamencodans.
Sammen ender de med at optræde både i Spanien, Sydamerika og
USA, men Lucias lidenskab for dansen kommer med en pris. Den mand, hun elsker, deler
nemlig ikke helt hendes passion, og den temperamentsfulde Lucia tvinges til at
tage sit liv og sin fremtid op til revision.
Også Tiggy står over for svære valg, mens fortid og nutid
smelter sammen. Hun får langsomt øjnene op for sit eget særlige talent og
forsøger at navigere i en verden af kompliceret kærlighed, familiebånd og
uforudsete hændelser.
Den femte favorit
Selvom det næsten er en umulig opgave, så tror jeg faktisk,
at Månesøsteren er min hidtidige favorit af de første fem bøger (hvis
jeg blev tvunget til at vælge altså). De andre var
også særdeles velskrevne, underholdende og rørende, men af en eller anden grund
er jeg bare helt vild med Månesøsteren. Jeg elsker miljøet med det
skotske højland, naturen og et stort gods i knibe, og så synes jeg, at Tiggy er
fantastisk godt beskrevet.
Udover kærligheden til uspoleret natur, så har vi ikke meget
til fælles. Jeg er langt mere logisk tænkende end spirituel og heller ikke
nogen ultimativ dyreelsker. Måske netop derfor finder jeg hende interessant.
Jeg synes i hvert fald, at hun er en skøn karakter og langt
mere sympatisk end de slægtninge, man hører om i tilbageblikket.
Og så er jeg stadig fanget af hele universet og mystikken
omkring de syv søstre. Selvom hvert bind i serien har sin egen separate
historie, så bindes det hele sammen, og jeg kan næsten ikke vente med at få
svaret på de mange gåder, der lurer i kulissen.
Endnu en skøn bog i en fantastisk serie!
Har du læst den? Og hvad synes du? Hvis du ikke har fået fingre i den endnu, så kan den blandt andet købes her hos Saxo>>
