De syv søstre er den første bog i en længere serie, hvor vi
møder seks søstre, der alle er blevet adopteret af rigmanden Pa Salt.
I den første bog følger vi storesøsteren Maia, og møder de
øvrige familiemedlemmer ud fra hendes vinkel. Maia er i starten af 30erne, da hendes
kærlige adoptivfar pludselig dør, og hun efterlades i et tomrum med mange
ubesvarede spørgsmål.
Hvem er hun egentlig, og hvem var Pa Salt?
De seks søstre har levet et trygt og ubekymret liv i velstand
med en hjertevarm adoptivfar og en kærlig husholderske, der har fungeret som
reservemor. De har aldrig manglet noget, men da Pa Salt dør, går det alligevel
op for de efterladte døtre, at der er meget, de ikke vidste om deres
adoptivfar.
Efter Pa Salts død får hver søster en ledetråd, der kan
fortælle dem om deres sande ophav og slægtshistorie. De ved alle, at de er
adopterede, men nu står de for første gang med information på hånden, som kan
lede dem frem til deres biologiske familie.
Maia beslutter at følge sin ledetråd med det samme, og vi
følger hende på en rejse tilbage til 1920ernes Brasilien, hvor kvinder ikke har
mange rettigheder, økonomien påvirkes af børskrakket på Wall Street og den verdenskendte
kristusstatue er ved at blive bygget.
Krydshistorien med Maias brasilianske oldemor Izabel fungerer
super godt og er mindst lige så spændende som selve hovedfortællingen – faktisk
endnu bedre efter min mening. Både Maias egen historie og hendes oldemors indeholder
svære beslutninger, og som læser lever man sig virkelig ind i beretningen.
Især den episke kærlighedsfortælling fra 1920erne holdt mig
vågen til langt ud på natten. Primært på grund af sin gribende, sårbare og
rørende fortælling, men også fordi jeg har en stor forkærlighed for Rio de
Janeiro, hvor jeg selv har været. Den kæmpestore kristusfigur på toppen af
bjerget Corcovado er blevet et kendt vartegn for byen, og jeg kan tydeligt
huske, hvor imponerende den var. Statuen danner en rød tråd i hele historien om
Maias ophav, og måske derfor følte jeg mig særligt fascineret af den del af
historien.
Et lille minus
Eneste minus ved bogen er faktisk, at netop den brasilianske
del af historien nu er afsluttet. Jeg bliver altid lidt trist, når jeg skal
vinke farvel til en interessant hovedperson, og sådan havde jeg det virkelig
med Maias oldemor Izabel.
Men jeg glæder mig nu stadig vældig meget til at læse de
følgende bøger i serien, for der er flere ubesvarede spørgsmål omkring den
mystiske Pa Salt. Hvorfor opkaldte han sine adopterede døtre efter
stjernebilledet De syv søstre? Og er der mon en syvende søster et sted derude?
Jeg har i øvrigt snuppet historien her som lydbog, og det
fungerede rigtig godt. Jeg skulle lige vænne mig til oplæseren Maria Stokholm,
men sådan synes jeg næsten altid det er, når jeg hører en ny stemme. Hun læser
ganske glimrende, omend jeg blev lidt irriteret over hendes udtale af
forskellige ord – fx svømmingpool. Til gengæld laver hun nogle flotte
latinske krøller på tungen med ord som senorita, og det kan bestemt også
noget.
Er du mere til den fysiske version, så kan du købe den her >>
