Jeg læste Åndernes hus for mange år siden og husker den som
forførende dramatisk. Derfor har jeg længe gerne villet læse noget mere af
Isabel Allende, men det er ikke rigtig blevet til noget. Lige indtil jeg faldt
over Håbets rejsende, som jeg syntes så vældig spændende ud.
Historien her starter i det borgerkrigsramte Spanien, hvor
Franco i 1939 sejrer på alle fronter. Den gravide enke Roser flygter sammen med
sin svoger Victor fra de brutale fascister og ender i Frankrig, som dog ikke
sætter pris på de mange politiske flygtninge, der vælter ind i landet.
Omstændighederne tvinger Roser og Victor til at gifte sig, og
snart er de på vej tværs over Atlanterhavet med skibet Winnipeg, som sejler
spanske flygtninge til Chile.
Her starter de forfra i et helt nyt land, hvor sproget er den
eneste lighed med deres elskede Spanien.
Årene i Chile bliver ikke uden prøvelser, men som tiden går,
vokser Roser og Victors venskab og kærlighed til hinanden. Da det endelig
bliver muligt for dem at vende hjem efter Francos død i 1975, viser det sig at
hjemkomsten er næsten lige så problematisk som afrejsen.
En fin fortælling
Håbets rejsende er en fin fortælling om kærlighed, politik,
eksil og drømmen om at høre til. Den giver et interessant indblik i Den Spanske
Borgerkrig, livet som flygtning og den politiske situation i Chile både under
og efter Anden Verdenskrig.
Men fantastisk, det vil jeg nu ikke kalde den, og alene af
den grund blev jeg faktisk lidt skuffet. Bogens cover vælter sig i store ord
som ”Isabel Allende er et geni” og ”Isabel Allende har aldrig været
bedre”, og der kan jeg altså ikke være med.
Måske husker jeg Åndernes hus bedre end den er, eller måske
ramte jeg bare ikke lige dagsformen på bogen her.
Jeg synes, den er både velskrevet og interessant, men jeg
savner mere poesi og mere dybde i persongalleriet. Jeg føler ikke 100 procent med
Victor og Roser, når de er i knibe, og på den måde blev det lidt en overfladisk
fortælling i mine øjne.
Selve skrivestilen minder mig om Ken Follett og hans
historiske romaner. Jeg er vild med den måde, han inddrager verdens gang i sine
skønlitterære værker, men en poesiens mester vil jeg ikke kalde ham.
Måske havde jeg bare urealistiske forventninger til bogen
her. Den er fuldt på højde med en god Ken Follett roman, men jeg havde bare
forventet noget andet. Noget mere.
Er du klar på at give den et skud, så kan den købes her>>
Jeg har i øvrigt romanen Paula af samme forfatter stående på
min boghylde, ulæst og klar til nysgerrige øjne. Skulle jeg mon kaste mig over
den? Eller kan du anbefale andre bøger af Isabel Allende?
K.B. Assenholm
23-02-2021 kl. 08:21
Det kan være, jeg skal prøve at læse den så. Lige nu er jeg i gang med Jordens salt af Jeanine Cummins, men det er altid godt med lidt inspiration til læselisten :-)
Svar