Så er jeg tilbage i det skønne fantasyunivers skabt af Robin
Hobb. Er du ikke helt med på, hvad serien handler om, så tjek mine anmeldelser
af de første tre bøger i her:
Som jeg skrev i min anmeldelse af Snigmorderens lærling,
så er den starten på en stor serie med flere trilogier. De første tre bøger
dækker over Farseer-trilogien. Dem har jeg nu læst, og hvis jeg skulle følge
den anbefalede rækkefølge, burde jeg være gået videre til Liveship-trilogien,
men jeg har simpelthen forbrudt mig mod min egen anbefaling om altid at læse
serier i den rigtige rækkefølge, og er sprunget direkte videre til Tawny
Man-trilogien.
Måske kommer jeg til at fortryde det senere, men jeg var bare
så nysgerrig efter at høre, hvordan det gik Fitz og de andre fra
Farseer-trilogien, at jeg ikke kunne vente. De er nemlig ikke med i
Liveship-trilogien, som foregår i samme univers, men med andre karakterer.
Hvis du er helt rundt på gulvet, så tjek hele seriens rækkefølge
her:
Farseer-trilogien
- Snigmorderens lærling
- Kongelig snigmorder
- Snigmorderens kald
Liveship-trilogien
- Ship of Magic
- The Mad Ship
- Ship of Destiny
Tawny
Man-trilogien
- Fool’s Errand
- The Golden Fool
- Fool’s Fate
The
Rainwild Chronicles
- Dragon Keeper
- Dragon Haven
- City of Dragons
- Blood of Dragons
Fitz and
Fool-trilogien
- Fool’s Assassin
- Fool’s Quest
- Assasin’s Fate
Måske undrer du dig over min blanding af dansk og engelsk?
Det er bare, fordi hele serien endnu ikke er oversat til dansk. Personligt
læser jeg gerne på engelsk, og ofte foretrækker jeg faktisk at læse originalsproget
frem for en oversættelse. Både fordi jeg så får den mest autentiske
læseoplevelse, og fordi jeg gerne vil holde mine engelskkundskaber ved lige.
Selvom jeg syntes rigtig godt om sproget i de første tre bøger, som jeg jo læste på dansk, så var der også et par steder, hvor jeg havde mistanke om dårlig oversættelse. Derfor var det virkelig rart begynde på Fool’s Errand på engelsk. Jeg hørte den som lydbog, og jeg blev helt glad, da jeg hørte oplæseren Nick Taylors behagelige britiske accent.
Nå, men nu skal det handle om selve anmeldelsen. Historien
her er som sagt den direkte fortsættelse af Snigmorderens kald. Her møder vi
igen Fitz, Starling, Narren og selvfølgelig Nighteyes – den altid trofaste
følgesvend. Der er gået 15 år siden sidst, og Fitz har levet isoleret, næsten
som eneboer.
Men nu begynder tingene at røre på sig. Fitz får besøg af
gamle venner og bliver opfordret til at give slip på det selvvalgte eksil, han
befinder sig i.
Der er brug for ham.
Kettrickens søn og arving prins Dutiful er forsvundet, og
Fitz er manden, der skal bringe ham tilbage i tide til den trolovelsesfest, som
skal afholdes på Bukkenborg.
Fitz overgiver sig endnu en gang til skæbnen og begiver sig
ud på en ny farefuld færd med Narren og Nighteyes som selskab. Finder de
nogensinde den forsvundne prins? Er han død, kidnappet eller løbet hjemmefra?
Mysterier, magi, venskab og bedrag står side om side, og det
er næsten umuligt ikke at lade sig opsluge af historien. Bogen her giver også langt
dybere indblik i sansen, hvilket jeg synes fungerer rigtig godt. Det giver
et mere nuanceret billede af nogle af de ting, der er sket tidligere i serien,
og sætter samtidig fremtiden i relief.
Som læser får du også endnu bedre indblik i karaktererne fra
de første bøger. Særligt Narren og Fitz er i fokus her, og deres fortsatte
udvikling er både spændende og realistisk.
Fool’s Errand er altså endnu en fantastisk bog fra
Robin Hobb. Der er magi, smukt sprog, gode karakterer og masser af mystik.
Alligevel tror jeg, at det her bliver min sidste bog i
serien, i hvert fald for nu. Jeg kan næsten ikke klare flere prøvelser for den
stakkels Fitz, jeg vil bare gerne ha' en lykkelig slutning. Den ser ikke ud til
at være lige på trapperne, og derfor vælger jeg altså at stoppe, mens legen er
god.
Har du læst bøgerne? Og hvad synes du?
