Jeg fik anbefalet bogen her for lang tid siden, men af en eller anden grund kom jeg ikke i gang før nu. Det er måske, fordi jeg har været lidt væk fra fantasy-genren og lige skulle finde tilbage.

Uanset hvad, så er jeg super glad for, at jeg fik taget hul på Robin Hobbs Farseer-trilogi, som altså starter med Snigmorderens lærling, der udkom tilbage i 1995. Der ligger masser af guld og venter på mig, for Robin Hobb har skrevet 16 bøger i alt, som alle foregår i samme univers.

16 bøger – det er altså vildt! Jeg faldt lige over en artikel, hvor hun siger, at det sværeste ved at skrive den sidste var at holde styr på hele plottet, og den udfordring kan jeg levende forestille mig. Min egen debutroman Manden der glemte sig selv er en lille sag på 140 sider, og den tog lang tid at rette igennem, så jeg har virkelig dyb respekt for forfattere, der navigerer i komplekse historier med et stort persongalleri og mange scener. Respekten bliver kun større, når historien er velskrevet, og det er Snigmorderens lærling.

Selvom fantasyforfattere ofte skal bruge lidt tid på at introducere universet, så tog det ikke mange minutter, før jeg var fanget af bogen her. Den starter med en hjerteskærende scene, hvor en 6-årig dreng bliver revet væk fra sin mor og afleveret ved kongens port med besked om, at det er på tide, at drengens far tager sig af ham.

Drengens far er kronprins Chivalry, og drengen selv er født uden for ægteskab. Nu begynder et helt nyt og ensomt liv for den lille dreng, der får kaldenavnet Fitz, som betyder bastard. I starten arbejder Fitz som hjælper i kongens stalde ved hoffet i Bukkenborg, men jo ældre han bliver, des større potentiel trussel bliver han for riget, og derfor beslutter den gamle kong Shrewd at tage drengen under sine vinger og gøre ham til en trofast og loyal del af familien.

Helt familiært bliver det dog ikke, for kong Shrewds mål er at købe drengens troskab med fine klæder og eget værelse fremfor kærlighed og fortrolighed. Og Fitz skal ikke bare være tilstede som en tro tjener – han skal oplæres i det skjulte som kongelig snigmorder. Senere bliver han også udvalgt til at lære mere om evnen, en særlig egenskab der tillader folk at kommunikere ved tankens kraft. 

Men i baggrunden lurer både udefrakommende kræfter og interne stridigheder. Kampen om De Seks Hertugdømmer er i gang, og Fitz befinder sig i stormens centrum.

Fantastisk fantasy

Jeg var virkelig begejstret for bogen her, og derfor blev jeg glædeligt overrasket, da jeg opdagede, at Snigmorderens lærling ikke bare er starten på en trilogi, men faktisk en hel serie af trilogier. Der er simpelthen ikke noget bedre end at tage hul på noget godt og så samtidig vide, at der er meget mere, hvor det kom fra.

Har du mon læst flere af bøgerne? Skriv endelig en kommentar med din oplevelse.

Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget til at komme i gang med den næste. Jeg synes, Robin Hobb har lagt fundamentet for et episk drama med masser af royale intriger, venskab, kærlighed og en god omgang magi, som fremstår rigtig fin og troværdig. Hendes sprog er let, legende og poetisk, og jeg kan sagtens forstå, hvorfor bogen her har fået stor ros.

Har du ikke læst Snigmorderens lærling endnu, så kan jeg altså varmt anbefale dig at komme i gang. Den kan bl.a. købes her hos Bog & idé >>

Endnu en anbefaling

Er du klar på mere fantasy, så vil jeg anbefale dig at læse Vindens navn af Patrick Rothfuss. Det er en fuldstændig fantastisk serie med et virkelig originalt univers, en kompleks hovedperson og den klassiske kamp mellem de gode og de onde.

Det er desværre kun den første bog, der er oversat til dansk – derfor snuppede jeg serien på engelsk. Og jeg venter stadig med længsel på den sidste bog, som endnu ikke er udkommet.