Wow altså, den her var god! Jeg havde den med i sommerhus i
løbet af ferien og slugte den på få dage. Det var lige der hvor hedebølgen
toppede, og nu er bogen her således knyttet til dejlige minder om sol, sommer
og strand - yay!
Jeg har tidligere læst Den franske fotograf af Natasha Lester, og den var jeg vældig begejstret for, men i min optik er Den
hemmelige arv faktisk endnu bedre.
Den bygger nærmest 1:1 på samme skelet som den foregående
roman, hvilket jeg først fandt lidt underligt, men jeg endte med at konkludere,
at det var ligegyldigt. Når skelettet fungerer, er det vel fint at genbruge, og
bogen her fungerer max.
Den handler om Anden Verdenskrig, hvilket jeg altid finder
interessant. Og ligesom i Den franske fotograf har Natasha Lester her
formået at finde en ny og spændende vinkel på verdenshistorien; nemlig den om
de britiske kvindelige piloter og spioner under krigen, der ikke bare udsatte
sig selv for fare hver eneste dag, men også måtte kæmpe for deres ret i en
mandsdomineret verden.
Her i Den hemmelige arv følger vi piloten Skye
Penrose, der ender i den britiske krigstjeneste, hvor hun bliver konfronteret
med sin uforsonlige søster Liberty, sin barndomsven Nicholas Crawford og hans
forlovede, den mystiske Margaux Jourdan med franske aner.
Vi møder også den ikoniske modedesigner Christian Dior, der
i 1947 lancerer sin verdenskendte kollektion New Look, og så kommer vi omkring
nutiden, hvor den australske modekonservator Kat Jourdan falder over en stor
samling Dior-kjoler, som hendes mormor tilsyneladende ejer.
Som læser krydser du tiden fra 1939 til 2012 og får langsomt
opklaret mysteriet om de mange hemmeligheder i Kats familie.
Krig, kærlighed og kvinderettigheder
Bogen her emmer af temaer, som jeg finder vildt interessante
– Anden Verdenskrig, modstandsbevægelsen, spionage, familiehemmeligheder og mode. Den er spækket med perfekte cliffhangere, og så har den et
virkelig interessant persongalleri, hvor især Skye og Margaux fangede mig.
Natasha Lesters beskrivelser af Anden Verdenskrig er virkelig fine. Hun formår at formidle krigens grusomheder på en både realistisk
og rørende måde, synes jeg. Lidt mere velskrevet end fx Martha Kelly i Blomstrende syrener, hvilket ellers også er en spændende roman med fokus på
krigen.
Tilbage til Den hemmelige arv, så får den en kæmpe
anbefaling herfra. De knap 500 sider fløj bare afsted, og jeg var helt trist, da
bogen var slut.
Eneste lillebitte minus er karakteren Liberty, som jeg synes
mangler lidt troværdighed og kompleksitet. Resten er topdollar.
Og efterskriftet er mindst lige så interessant som selve
bogen. Imponerende research der ligger bag, og altid spændende at læse præcis hvilke elementer der er taget fra virkelighedens verden og hvilke der er
fiktion.