Boganmeldelser

To uger i Toscana af Domenica de Rosa

18. juni 2021

To uger i Toscana af Domenica de Rosa

Forsiden på bogen her emmer af italiensk sommerstemning og feel-good, og det kunne jeg altså ikke stå for, da jeg fandt To uger i Toscana på tilbud i foråret. Den kom straks på min sommerlæseliste, og nu har jeg så fået den læst.

Historien foregår selvsagt i Toscana, hvor hotelejeren Patricia O’Hara endnu engang afholder et sommerskrivekursus på sin idylliske, gamle ejendom. Forfatterdrømmene står i fuldt flor hos alle kursets deltagere, der dog snart får andet at tænke på også, for blandt manuskriptvurderinger og skriveøvelser blomstrer også sladder, flirt og familiehemmeligheder.

Bag kulissen kæmper Patricia for stedets overlevelse. Skrivekurset plejer at være en succes, men i år er hun bekymret. De ubetalte regninger hober sig op, og selv ikke den fantastiske udsigt og den skønne mad fra den erfarne kok Aldos hånd kan lette hendes sind.

Også sønnen Matt bekymrer hende. Han kommer sent hjem, fortæller intet om sin dag og opholder sig tit i selskab med de forkerte.

Patricias bekymringer stiger i takt med temperaturen. Forelskelse og fortvivlelse går hånd i hånd, og snart dukker der uventede gæster op. Det bliver en sommer, som ingen af hotellets gæster vil glemme.

Perfekt sommerlæsning

Jeg var vild med bogen her, og jeg vil faktisk gå så vidt som at kalde den for en perfekt sommerbog til dig, der elsker feel-good. Den er ligeså skøn og letfordøjelig som coveret udstråler, og jeg blev fanget af historien med det samme.

Det er næsten umuligt ikke at lade sig forføre af den bløde duft af lavendel og det krystalblå vand i poolen, og det er bare omgivelserne. Dertil kommer et virkelig fint persongalleri, hvis skæbner flettes sammen på fornem vis, mens fortidens spøgelser dukker op.  

Hvis du ligesom jeg holder sommerferie i Danmark (igen!), så er bogen her et skønt bud på lidt ferie-eskapisme. Bare luk øjnene, så er du i Toscana – næsten. 

Har du en ven eller to, som bare må læse det her?

Del på Facebook

Skriv en kommentar

K.B. Assenholm

K.B. Assenholm

Selvudgivende forfattertype med stor kærlighed for ord og chokolade. På bloggen her finder du skriverier om alt fra boganmeldelser, egne udgivelser, egne brølere og egne succeser.

K.B. Assenholm

danmarks hyggeligste nyhedsbrev

Det er altså super hyggeligt - det lover jeg. Du får både tips til gode bøger, historier fra skriveprocessen og måske en gif i ny og næ, hvis det går vildt for sig.

K.B. Assenholm

bogen der deler vandene

Min debutroman har fået masser af flotte stjerner og gode anmeldelser. Wauv altså, det gør mig simpelthen så glad! Der var også en enkelt eller to, som ikke var fan. Måske er det bare en af de bøger, der deler vandene?

følg med

Jeg poster lidt på Facebook og Instagram ind i mellem. Måske skriver jeg noget sjovt. Og måske er det virkelig kedeligt. Kig forbi og vurder selv...

K.B. Assenholm

den store hvad-vil-du-helst quiz

Jeg elsker at quizze, og derfor har jeg lavet en skør version af den klassiske hvad-vil-du-helst quiz. Vil du fx helst spise lort eller hotdogs? Måske bliver du overrasket over dit svar, når du ser valgmulighederne :-)

Danmarks hyggeligste nyhedsbrev

Her får du tips til gode bøger, historier fra skriveprocessen og måske en gif i ny og næ. Jeg skriver cirka en gang om ugen. Du kan selvfølgelig nemt afmelde dig, hvis det ikke var så hyggeligt som forventet.