Jeg læste bogen her for en del år siden. Dengang efterlod den ikke et prangende indtryk, og det er faktisk grunden til, at jeg for nyligt valgte at læse den igen. Pigebørn er jo udråbt som en litterær klassiker, og derfor tænkte jeg, at den skulle have et skud til.

Som mange nok ved, så handler bogen om de fire søstre Meg, Jo, Amy og Beth. Vi følger dem i deres ungpigeår, hvor de lever alene med deres mor, mens faren er afsted som feltpræst i den amerikanske borgerkrig.

Hver søster har sin helt egen personlighed, men som læser får man særligt indblik i den næstældste søster Jo, som skiller sig lidt ud fra resten af familien. Hun elsker vilde lege og løbeture i den rå natur, og i kombination med hendes iltre temperament får det hende ofte ud i nogle uheldige situationer.

Jo er ikke som andre unge kvinder – i hvert fald ikke dem, der levede i 1800-tallets Nordamerika. Da den ensomme dreng Laurie flytter ind i nabohuset, opsøger hun hans venskab og knytter stærke bånd. Også de tre øvrige søstre inviterer Laurie indenfor i deres varme søsterskab, men det er Jo, der går forrest. Og det er Jo, der som den eneste misunder de fordele, Lauries køn giver ham i en patriarkalsk verden, hvor husfaderen står som den absolutte autoritet.

Louisa M. Alcott var i øvrigt selv aktiv i den amerikanske kvindebevægelse, og karakteren Jo er løst baseret på hendes egen opvækst.

En rigtig pigebog

Pigebørn betegnes som en af litteraturens allerførste pigebøger, og det i sig selv siger vel lidt om målgruppen. De fire søstre er mellem 12 og 16 år gamle, og deres hverdag, følelser og oplevelser er derefter. Derfor forestiller jeg mig også, at piger i den aldersgruppe vil finde den ganske henrivende.

Jeg har nu læst Pigebørn to gange, og jeg synes, det er en rigtig hyggelig, rørende og fin bog med fine temaer. Men jeg kan altså ikke svinge mig selv op til at kalde den fantastisk. 

Den prikker ikke til mine følelser helt nede i maven. Jeg føler, at jeg læser en sød og simpel ungdomsbog uden voksenlitteraturens dybde og kompleksitet, og det er ikke lige mig. 

Det ærgrer mig lidt, at jeg ikke fik læst bogen, da jeg var teenager, for måske ville jeg ha’ haft en helt anden læseoplevelse den gang. Bogen har i hvert fald rigtig mange fans verden over, og mon ikke mange har læst den første gang som ung. Eller hvad?

Giv endelig lyd i kommentarfeltet, hvis du har læst den.