Boganmeldelser

Jordens salt af Jeanine Cummins

1. marts 2021

Jordens salt af Jeanine CumminsJeg er lige blevet færdig med bogen her, og jeg kan næsten ikke få armene ned af bare begejstring. Den er fantastisk! Forførende grusom, hjerteskærende og nervepirrende.

Jeg var fanget allerede på første side og sad med en fornemmelse af at have en litterær guldbar mellem hænderne. Mine forventninger steg til ubeskrivelige højder, men jeg blev ikke skuffet. Tværtimod.

Jordens salt er en fantastisk fortælling om en mors kærlighed til sin søn, om sorgens ubærlige konsekvenser og menneskets instinkt til overlevelse. Mit moderhjerte hamrede i brystet, mens jeg slugte side efter side, og til sidst måtte jeg overgive mig og knibe en enkelt tåre. Og det sker altså meget sjældent.

Jojo Moyes har fået mig til at tudbrøle med en lydbog i ørerne, men ellers kan jeg faktisk ikke huske, at jeg har været rørt til tårer over en bog.

Det blev jeg altså over denne.

Fra ferieparadis til frygtens hule

I Jordens salt møder vi kvinden Lydia, som bor i den smukke mexicanske havneby Acapulco sammen med sin mand og sin otteårige søn Luca. Lydia har sin egen boghandel. Der sælger hun bestsellerbøger, postkort og andre småtterier, men hun har også en lille samling af bøger, som betyder noget særligt for hende. 

Dem er der ikke meget salg i, men måske kommer der det en dag. Lydia drømmer nemlig om at få besøg af en litterær sjæleven, som vil blive draget mod disse yndlingsbøger, der som hemmelige brikker i puslespillet kun kan findes af udvalgte kunder.

En dag kommer netop sådan en ven forbi. Den ældre herre Javier står pludselig ved disken med hele to af Lydias yndlingsbøger, og det bliver kimen til et nært venskab. Javier er kultiveret, charmerende og interessant. Men han er også leder af byens førende narkokartel og hovedperson i den artikel, som Lydias mand er ved at færdiggøre.

Snart er mor og søn forvandlet til desperate flygtninge. De slutter sig til den uendelige strøm af migranter, der forsøger at slippe væk fra et liv i frygt og fattigdom. Migranter, der alle drager mod det forjættede land el norte.

Fiktion og fakta

Forfatterens efterskrift er mindst lige så interessant som selve bogen. Jordens salt bygger nemlig ikke kun på grundig research; den har samtidig base i Jeanine Cummins’ personlige erfaringer med illegal indvandring, kulturforskelle, racisme og vold.

Jeg elsker bøger, som gør mig klogere på livet, samfundet og verden, og med Jordens salt føler jeg virkelig, at jeg har fået udvidet min horisont.

Jeg anbefaler bogen til enhver, der sætter pris på en fantastisk spændende og velfortalt historie.

Den kan blandt andet købes her hos Bog & idé >>

Hvilken bog har gjort dig rørt til tårer? 

Har du en ven eller to, som bare må læse det her?

Del på Facebook

Skriv en kommentar

K.B. Assenholm

K.B. Assenholm

Selvudgivende forfattertype med stor kærlighed for ord og chokolade. På bloggen her finder du skriverier om alt fra boganmeldelser, egne udgivelser, egne brølere og egne succeser.

K.B. Assenholm

danmarks hyggeligste nyhedsbrev

Det er altså super hyggeligt - det lover jeg. Du får både tips til gode bøger, historier fra skriveprocessen og måske en gif i ny og næ, hvis det går vildt for sig.

K.B. Assenholm

bogen der deler vandene

Min debutroman har fået masser af flotte stjerner og gode anmeldelser. Wauv altså, det gør mig simpelthen så glad! Der var også en enkelt eller to, som ikke var fan. Måske er det bare en af de bøger, der deler vandene?

følg med

Jeg poster lidt på Facebook og Instagram ind i mellem. Måske skriver jeg noget sjovt. Og måske er det virkelig kedeligt. Kig forbi og vurder selv...

K.B. Assenholm

den store hvad-vil-du-helst quiz

Jeg elsker at quizze, og derfor har jeg lavet en skør version af den klassiske hvad-vil-du-helst quiz. Vil du fx helst spise lort eller hotdogs? Måske bliver du overrasket over dit svar, når du ser valgmulighederne :-)

Danmarks hyggeligste nyhedsbrev

Her får du tips til gode bøger, historier fra skriveprocessen og måske en gif i ny og næ. Jeg skriver cirka en gang om ugen. Du kan selvfølgelig nemt afmelde dig, hvis det ikke var så hyggeligt som forventet.