Denne bog har længe ligget i min vindueskarm og lokket med sit
fine omslag. Jeg har glædet mig rigtig meget til at læse den, men jeg skulle
lige finde dagsformen. Nogle gange vil jeg gerne bare pløje lidt nem
underholdning igennem, og andre gange er jeg klar på noget lidt mere rørende.
Og rørende, det er bogen her altså i den grad. Det er en
utrolig fin og velskrevet historie om marskpigen Kya, som vokser op i en
faldefærdig hytte midt ude i North Carolinas sumpfyldte kyst. En efter en
forlader familiens medlemmer hytten, og til sidst står den lille Kya alene
tilbage med sin fordrukne far.
En dag forsvinder Kyas far også, og hun er nu uigenkaldeligt alene. Det bedre borgerskab i 1950’ernes USA har ikke meget tilovers for en fattig pige fra sumpen, og Kya lærer hurtigt, at livet er nemmere, hvis hun holder sig helt for sig selv. Hun vover sig i skole en enkelt dag, men får hurtigt kolde fødder, og derefter har hun kun marskens vilde natur som selskab.
Hendes viden om sumpens dyr og planter vokser som årene går, og giver mening til hendes ensomme liv i den barske sump. Men Kya længes efter mere. Hun længes efter stærke relationer, venskab og kærlighed.
Da hun en dag møder drengen Tate, starter kimen til et
venskab. Tate møder Kya, som hun er. Han lærer hende at læse, låner hende sine
biologibøger fra skolen og giver hende den varme, som hun længes så
forfærdeligt efter. Men selvom tingene tegner lyst, så er Kyas prøvelser langt
fra forbi. En dag bliver den lokale skørtejæger, Chase Andrews, nemlig fundet
død, og fordi Kya er blevet set med ham, bliver hun straks mistænkt for at være
involveret. Hun er indbegrebet af mystik, vildskab og forførende skønhed. Måske
også mord?
Stor natur og stor kærlighed
Jeg blev fuldstændig opslugt af bogen her. Kyas kamp mod
ensomheden, hendes stærke vilje til at overleve og hendes få, skrøbelige
relationer bliver virkelig fint beskrevet. Hun går gennem ubærlig smerte, og
alligevel fortsætter hun ufortrødent med at leve sit liv. Hun vil leve.
Hendes dybe bånd til naturen er forunderligt fascinerende.
Delia Owens tegner et fantastisk billede af en storslået, barsk natur, og det
bliver aldrig kedeligt – i stedet fungerer naturen som en levende og farverig
kulisse til den lille piges vej mod voksenlivet.
Hvor flodkrebsene synger er en vidunderlig fortælling om
ensomhed, mod, nysgerrighed og dybe længsler. Jeg kan stærkt anbefale dig at
læse den, hvis du ikke allerede har gjort det.
