Boganmeldelser

På sikker afstand af Celia Walden

9. juni 2021

På sikker afstand af Celia Walden

Jeg faldt over bogen her på Nextory og blev straks fanget af beskrivelsen, som fik mig til at tænke på Sally Rooneys Samtaler med venner.

På sikker afstand handler om den unge kvinde Anna, der netop er flyttet til Paris og har svært ved at finde sig til rette trods byens store charme. Hun er ensom, men føler sig ikke lokket af et venskab med sine arrogante parisiske kolleger.

Først da hun møder den tyve år ældre Beth, begynder hendes sociale liv at give mening. De udvikler et nært venskab og tiltrækkes af hinandens forskelligheder; Annas ungdommelige naivitet og uspolerede entusiasme mod Beths erfaring og charmerende udstråling.

Men da Beth bliver forelsket i den flotte franske Christian, har Anna svært ved at dele hendes begejstring. Hun er jaloux og begynder langsomt at arbejde hen mod et brud med sig selv som katalysator.

Ungdommelig uskyld og tankeløs naivitet

På sikker afstand er en fin fortælling om venskab, kærlighed, ungdommelig uskyld og tankeløs naivitet. Den portrætterer den franske hovedstad som både charmerende og kold, hvilket jeg synes er et meget fint modspil til alle de romantiske bøger, der udelukkende fortæller om Paris fra et sukkersødt perspektiv.

Den var lidt lang i midten, og jeg overvejede at slukke for bogen en enkelt gang. Men jeg ville alligevel gerne høre slutningen, og den var også værd at vente på. Her blev der skruet godt op for dramatikken og sat en fin krølle på historien.

Jeg savnede noget dybde i karaktererne og lidt mere tempo, men skal du bare have lidt underholdning i øret på en varm sommerdag, så er bogen her et ganske fint bud.

Og nyd så lige den 90’eragtige vibe, når oplæseren siger CD1, CD2 og så videre ;-)

Har du en ven eller to, som bare må læse det her?

Del på Facebook

Skriv en kommentar

K.B. Assenholm

K.B. Assenholm

Selvudgivende forfattertype med stor kærlighed for ord og chokolade. På bloggen her finder du skriverier om alt fra boganmeldelser, egne udgivelser, egne brølere og egne succeser.

K.B. Assenholm

danmarks hyggeligste nyhedsbrev

Det er altså super hyggeligt - det lover jeg. Du får både tips til gode bøger, historier fra skriveprocessen og måske en gif i ny og næ, hvis det går vildt for sig.

K.B. Assenholm

bogen der deler vandene

Min debutroman har fået masser af flotte stjerner og gode anmeldelser. Wauv altså, det gør mig simpelthen så glad! Der var også en enkelt eller to, som ikke var fan. Måske er det bare en af de bøger, der deler vandene?

følg med

Jeg poster lidt på Facebook og Instagram ind i mellem. Måske skriver jeg noget sjovt. Og måske er det virkelig kedeligt. Kig forbi og vurder selv...

K.B. Assenholm

den store hvad-vil-du-helst quiz

Jeg elsker at quizze, og derfor har jeg lavet en skør version af den klassiske hvad-vil-du-helst quiz. Vil du fx helst spise lort eller hotdogs? Måske bliver du overrasket over dit svar, når du ser valgmulighederne :-)

Danmarks hyggeligste nyhedsbrev

Her får du tips til gode bøger, historier fra skriveprocessen og måske en gif i ny og næ. Jeg skriver cirka en gang om ugen. Du kan selvfølgelig nemt afmelde dig, hvis det ikke var så hyggeligt som forventet.