Jeg er ret fascineret af bogen her, men også en smule skuffet.
Jeg har hørt rigtig meget godt om den, og derfor havde jeg også skruet mine
forventninger i vejret, men de blev altså ikke helt indfriet.
Måske er jeg bare ikke den rigtige læser af netop denne bog.
Det går lidt for langsomt til min smag, og jeg overvejede flere gange, om jeg
bare skulle droppe den. Alligevel blev jeg hængende til sidste side. Jeg var
både fascineret af skrivestilen, som er næsten overvældende poetisk, og af
hovedpersonen Faye, som man lærer overraskende lidt om på en ret interessant
måde.
Historien begynder i den flyvemaskine, hvor forfatteren Faye
befinder sig. Hun er på vej til Athen for at undervise på et skrivekursus, og
undervejs fører hun en lang samtale med sin sidemand. Eller en monolog er det
nærmere. Faye selv siger ikke ret meget, men til gengæld hører vi en hel masse
om sidemandens forliste forhold og dertilhørende analyser af, hvorfor det gik
galt.
Og sådan fortsætter det faktisk gennem hele bogen. Faye møder
forskellige mennesker, som alle åbner op og deler detaljerede historier fra
deres privatliv. Historier, der vidner om sorg, længsler og drømme. Historier,
der på en eller anden måde skaber mening i Fayes halvtomme eksistens.
Det eneste vi ved om bogens hovedperson er, at hun er en
fraskilt kvinde med halvstore børn. Hendes økonomi er ikke helt på toppen, og
måske derfor har hun takket ja til at undervise på skrivekurset i Athen. Hun er
ikke bange for at springe ud på dybt vand (og sige ja til en bådtur med en mand,
hun knap nok kender). Hun er heller ikke bange for at stille personlige og
nærgående spørgsmål, og så er hun god til at lytte.
De mange uvisheder om Fayes person fangede mig. Jeg føler mig
draget af tågen omkring hendes liv, og jeg vil gerne finde ud af, hvem hun selv
er inderst inde, og hvorfor hun handler som hun gør.
Samtidig fandt jeg altså nogle af hendes samtaler lidt tunge.
Der mangler noget spænding, synes jeg.
Har du læst bogen her? Og de to næste i serien? Så er jeg
spændt på at høre, hvad du synes.
Jeg er i tvivl, om jeg skal fortsætte. At dømme ud fra
omslaget, så ja (jeg er fuldstændig betaget af de simple, men utroligt smukke
fotografier), men jeg frygter lidt at falde i søvn og give op halvvejs i historien.
Det er en af de bøger, som jeg føler, jeg bør læse, men som
jeg ikke rigtig orker. Kender du det? :-)
