Jeg går som regel efter skønlitteratur, når jeg skal i gang med noget nyt, men her faldt jeg over en helt anden genre. Kronvidnet er nemlig en dokumentarisk beretning med fokus på rockere, organiseret kriminalitet, fængsel og vidnebeskyttelse. Vilde ting, der har foregået her i lille Danmark, og som sikkert stadig finder sted.

Den er skrevet af journalisten Morten Frich, som har stykket historien sammen ud fra domsudskrifter, interviews, øjenvidneberetninger og ikke mindst optegnelser fra bogens hovedperson, som nu er en del af PET’s vidnebeskyttelsesprogram. 

I Kronvidnet møder vi drengen Kasper Vetter, der vokser op i en lille jysk by. Allerede som teenager begynder han at flirte med de hårde drenge, og snart er han i gang med at sælge steroider i det lokale træningscenter.

Kasper er fascineret af rockermiljøet. Her møder han store muskuløse mænd, der slår en proper næve og tjener masser af penge. Flere af dem kører i dyre biler, går med brilliantbesatte Rolex-ure og indtager den ene dekadente middag efter den anden.

Kasper drages af det hele, og det varer ikke længe, før han har udviklet et nært venskab med flere af de hårdkogte kriminelle i toppen af Hells Angels. Han tjener gode penge, og det går stærkt. Men jo bedre forretningen går, og jo mere succesfuld han bliver, jo mere drages han samtidig ind i det hårde miljø med alle de konsekvenser, som det nu medfører – stofmisbrug, vold og bandekrige.

Magtkampene ruller internt i klubben, og det er ikke for sjov, hvis man træder ved siden af. Det gælder om at være venner med de rigtige, og da Kaspers faste støtter i Hells Angels forsvinder en efter en, ser han ingen anden udvej end at vidne mod sine tidligere kammerater og dermed opnå fuld beskyttelse fra politiet.

Dokumentarisk dilemma

Bogens kvalitet afhænger som altid af øjnene, der ser, og mine øjne fandt den underholdende og interessant, men ikke fuldstændig fantastisk.

Dog så interessant at jeg fik lyst til at læse mere om Kasper Vetter, danske bander og rockerkrige, og da jeg googlede rundt efter det, faldt jeg over en anmeldelse fra Berlingske, hvor forfatteren Morten Frich arbejdede som journalist, da bogen blev udgivet.

Anmeldelsen er lavet af kulturjournalist Lasse Jensen, som blandt andet skrev følgende:

”Bogen balancerer på en journalistisk knivsæg, og forfatteren påpeger selv det farlige i at bruge dialogen mellem bogens personer. Som ikke kan dokumenteres, kun rekonstrueres. Men det er en bog, ikke en avisartikel. Som nyhedsjournalistik ville den få en pæn karakter med visse betænkeligheder. Men bogen er en hæsblæsende fortælling til topkarakter.”

Personligt blev jeg mere skuffet over manglen på poesi end manglen på dokumentation, men jeg er jo også en skønlitterær forfatter, ikke en journalist.

Dilemmaet mellem dokumentation og rekonstruktion er spændende synes jeg, men for mig betyder et godt sprog også meget for læseoplevelsen, og her falder Morten Frichs skrivestil altså ikke helt i min smag. Jeg elsker poetiske sprogperler, som kan fortrylle, berøre og inspirere mig, og dem var der ikke mange af.

Mavesus og overraskelse

Jeg blev dog ganske rørt over det brev, som Kasper Vetter skriver til sine forældre, lige før han skifter identitet og træder ind i vidnebeskyttelsesprogrammet. Og jeg fik et gevaldigt sus i maven, da jeg læste om kendte caféer og restauranter i Århus, hvor jeg selv er kommet og potentielt kan have været i samme rum, som nogle af Danmarks mest hårdkogte kriminelle.

Jeg blev også overrasket over, hvor langt rockernes net rækker ud i samfundet; Kasper Vetter fortæller nemlig både om korrupte bankfolk og rockeradvokater.

Når der nu findes rockere og andre kriminelle i Danmark, så er det vel ikke så overraskende, at de også har deres egne advokater, men jeg følte mig ærligt talt som en tilskuer til Breaking Bad, da jeg kom til den del af historien. Det føltes helt uvirkeligt, og netop det er historiens største force (efter min ydmyge mening i hvert fald).

Bogen udkom i øvrigt helt tilbage i 2011, men jeg synes stadig, den er værd at læse her ti år senere. Den er spændende, og den fik mig til at tænke over alt fra socialt sikkerhedsnet til korruption, medier og fængselsvæsen. Jeg føler, at jeg har fået et lidt mere nuanceret syn på samfundet, og det kan jeg godt lide.

Har du endnu ikke læst den, så vil jeg altså anbefale dig at give den et skud.