Bogen her var alle steder i 2020 og fik rigtig meget ros.
Jeg købte den faktisk også selv sidste år, men har altså først fået den læst
nu.
Tour de chambre handler om forfatteren Asta. Hun er i
starten af 30’erne og i fuld gang med at skrive sin anden bog, som skal handle
om en polsk portrætkunstner. Skriveprocessen tager dog en uventet drejning, da
Asta får en invitation til en mindehøjtidelighed for vennen August.
Det er 10 år siden August døde. Dengang boede han på samme
kollegie som Asta og var kæreste med hendes bedste veninde Mai. Og dengang blev
der holdt en tour de chambre, som var mere løssluppen end forventet.
Asta og Mai er stadig nære veninder, men der er noget usagt
imellem dem. Noget, der handler om August.
Mellem linjerne
Her i bagklogskabens lys tror jeg måske, at jeg lod mig rive
med af stemningen og det fine cover, da jeg købte bogen her. For den er slet
ikke min stil.
Den er som et langt digt eller måske nærmere et manus
fordelt over 324 sider. Alt står mellem linjerne, lidt ligesom i en bog af
Helle Helle, og på den måde kræver den ret meget af dig som læser. Sproget er
helt sit eget, hvilket jeg på sin vis finder inspirerende, men samtidig anstrengende.
Der er mange fine detaljer og observationer med om venskab,
kollegieliv, Tinder og kærlighed, og selve historien er også spændende, men
bogen her er bare ikke det rigtige match for mig. Den hører til hos folk, der
sætter pris på lyrik og den form for humor, som du finder i Stine Pilgaards Meter
i sekundet, og dem er jeg altså ikke en af.
Har du mon læst den? Hvad synes du?
