Bogen her har stået på min læseliste lige siden den udkom i 2019, men jeg har ikke haft lyst til at læse den før nu. Den handler nemlig om Puk og Lasse, som jeg gik i gymnasiet med, og den er så tragisk, at jeg næsten ikke har kunnet bære det.

Men nu har jeg altså fået den læst – eller hørt teknisk set – og jeg er meget glad for, at jeg fik det gjort.

Ind i en stjerne er en enkel og rå fortælling om en sorg så dyb, at den gennemsyrer hver en celle i kroppen. Det er en historie om at bære det ubærlige for derefter at vende tilbage til livet igen.

Puk og Lasse er gift og bor i en lille lejlighed sammen med deres søn Elmer. Inde i Puks mave ligger en halvstor baby og venter på snart at komme ud. Ude på gaden løber Lasse. Han er i fuld gang med at gennemføre et halvmaraton, men pludselig stopper hans hjerte med at slå. Og pludselig er Puk alene med sin 2-årige søn og sit ufødte barn.

Historien i sig selv er så tragisk, at det næsten ikke kan beskrives, men det er lige præcis det, Puk gør. Hun formår at beskrive sin sorg så malerisk, at jeg næsten er der sammen med hende. Hun sætter ord på alt det svære, det usagte og det ubærlige, og det er det, der gør Ind i en stjerne så fin.

”Vi ligger tre i en seng. En er endnu ikke født, en er død, men jeg er levende.”

Phew altså, det er hjerteskærende. Har du endnu ikke fået læst Puks debutroman, så kan jeg varmt anbefale dig at gøre det.