Børnebøger

Den dag farverne fik nok af Drew Daywalt

26. marts 2021

Den dag farverne fik nok af Drew Daywalt

Jeg fik anbefalet bogen her af en af mine veninder, og den røg fluks på ønskelisten over fine billedbøger. Vi har en del børnebøger på lager herhjemme, men ellers er vi tit en tur forbi biblioteket for at få tanket op, og der kan jeg altså godt føle mig lidt på udebane.

Sådan en børneafdeling bugner jo af billedbøger, og jeg kender ikke forfatterne på samme måde, som jeg gør inden for voksenlitteratur. Derfor er det tit lidt tilfældigt, hvad vi får med hjem. Der er som regel noget Alfons Åberg og andet velkendt, og så er der stort set altid en bog eller to med drager eller dinosaurer på forsiden (sikkert hit herhjemme).

Men denne gang gik jeg altså specifikt efter bogen her, og det var perfekt timing, eftersom jeg alligevel skulle ind og reservere bøger for overhovedet at kunne låne dem (tak til bibliotekerne for at gøre det muligt, selvom der er lukket for besøg).

Den dag farverne fik nok er en sød lille fortælling om drengen Viktor og hans æske med utilfredse farvekridt. Rød farve har det hårdt med alle de brandbiler og jordbær, der skal farvelægges, Gul skændes med Orange om hvem der er den rigtige farve til solen, og Lilla er dødtræt af al den skønne farve, der ryger uden for stregerne.

Det er simpelt, sjovt og anderledes, og bogens illustrationer er virkelig skønne. Perfekt til en hyggestund med en glad læser på 3-5 år. 

Den kan blandt andet købes her hos Saxo >>

Har du en ven eller to, som bare må læse det her?
Del på Facebook

Skriv en kommentar

K.B. Assenholm

K.B. Assenholm

Selvudgivende forfattertype med stor kærlighed for ord og chokolade. På bloggen her finder du skriverier om alt fra boganmeldelser, egne udgivelser, egne brølere og egne succeser.

K.B. Assenholm

danmarks hyggeligste nyhedsbrev

Det er altså super hyggeligt - det lover jeg. Du får både tips til gode bøger, historier fra skriveprocessen og måske en gif i ny og næ, hvis det går vildt for sig.

K.B. Assenholm

bogen der deler vandene

Min debutroman har fået masser af flotte stjerner og gode anmeldelser. Wauv altså, det gør mig simpelthen så glad! Der var også en enkelt eller to, som ikke var fan. Måske er det bare en af de bøger, der deler vandene?

følg med

Jeg poster lidt på Facebook og Instagram ind i mellem. Måske skriver jeg noget sjovt. Og måske er det virkelig kedeligt. Kig forbi og vurder selv...

K.B. Assenholm

den store hvad-vil-du-helst quiz

Jeg elsker at quizze, og derfor har jeg lavet en skør version af den klassiske hvad-vil-du-helst quiz. Vil du fx helst spise lort eller hotdogs? Måske bliver du overrasket over dit svar, når du ser valgmulighederne :-)

Danmarks hyggeligste nyhedsbrev

Her får du tips til gode bøger, historier fra skriveprocessen og måske en gif i ny og næ. Jeg skriver cirka en gang om ugen. Du kan selvfølgelig nemt afmelde dig, hvis det ikke var så hyggeligt som forventet.