Jeg falder over alt muligt, når jeg surfer rundt efter en
god omgang lyttelæsning, og denne gang blev det altså romanen her, som fik
mange fine anmeldelser, da den udkom sidste år.
Alt det jeg aldrig fortalte dig foregår i 1970’erne
og handler om ægteparret James og Marilyn Lee, som tilsammen har tre børn.
Begge forældre er dog primært optagede af den ældste datter Lydia, der
betragtes som familiens store stjerne.
Både James og Marilyn lever deres liv gennem Lydia og ønsker,
at hun skal få alt det, som de selv har måttet undvære. For Marilyn handler det
om kvinders ret til en høj uddannelse og et godt job, mens det for James
handler om at blive socialt accepteret. De har begge meget i bagagen og præges
af tidens syn på kønsroller, karriere og etnicitet.
De mange håb for Lydias fremtid får en brat ende, da hun
findes død i den nærliggende sø. Og tragedien gør ikke familiens sammenhold
stærkere – tværtimod.
Høje forventninger
Jeg havde virkelig høje forventninger til bogen her og havde
faktisk også regnet med, at den var en tudebog, som ville sætte alle mine
følelser i kog. Det var den ikke (i hvert fald ikke for mig), og måske derfor
blev jeg lidt skuffet. Jeg var godt underholdt hele vejen igennem, men
decideret rørt blev jeg ikke.
Det skal nu ikke afholde mig fra at rose den, for jeg synes
det er en super velskrevet og medrivende historie. Den kommer omkring mange
interessante temaer som racisme, forventningspres, sorg, venskab og ensomhed.
Celeste Ng får virkelig sat familiedynamikkerne på spidsen
og giver en interessant vinkel på både søskenderelationer og forholdet mellem
forældre og deres børn. Og så formår hun at lade alle karakterer udvikle sig på
troværdig og fængende vis gennem hele bogen.
I mine øjne er bogen er virkelig god, men ikke fantastisk.
Hvad synes du? (hvis du har læst den altså)