Som du nok har bemærket, så skriver jeg under navnet K.B. Assenholm. Det besluttede jeg for længe siden, da jeg var i gang med at skrive min debutroman, men nu synes jeg pludselig, at det lyder lidt fjollet. For pompøst måske.

Mit fulde navn er Kirstine Brinth Assenholm, så forfatternavnet er bare en forkortelse for noget, som jeg fandt for langt og bøvlet. Men jeg overvejede også et vaskeægte pseudonym, som jeg kunne gemme mig bag.

Egentlig ville jeg allerhelst sidde i min lille forfatterhule derhjemme og være fuldstændig ukendt for verden. Ingen billeder af mig selv og ingen personlige oplysninger. Bare mig og mine fingre, der danser henover tastaturet, mens historierne flyder ud og tager form.

Jeg har ingen drøm om at blive berømt – tværtimod, men jeg vil gerne promovere mine bøger og sende dem ud i verden. Jeg har ikke lyst til kun at skrive til mig selv. Jeg vil give mine historier liv og se dem i fri fortolkning. Og her blev jeg altså enig med mig selv om, at jeg nok hellere måtte komme ud af hulen.

Det går ganske fint heldigvis. Bedre end forventet.

Jeg er begyndt at være aktiv på Instagram, og der er sådan et fint og hyggeligt bognørdefællesskab, som jeg virkelig nyder at være en del af. Jeg tror, det ville være svært at være fuldgyldigt medlem af den klub, hvis jeg sad som en vaskeægte eneboer og skrev under pseudonym. Eller hvad? Måske er det muligt at opbygge en form for mystik omkring personen bag… Eller bare lade som om man er en anden og så gå all in på det. 

Uanset hvad, så holder jeg fast i navnet K.B. Assenholm for nu. Primært af mangel på bedre, men altså – man kan jo ikke vinde hver gang, og nu kan jeg lige så godt fortsætte det, jeg har startet.

Hvad tænker du? Betyder forfatternavnet noget for dig, eller er det ligegyldigt?