Børnebøger

Lange Jørgen af Kristina Bøcher

27. maj 2021

Lange Jørgen af Kristina Bøcher

Anmeldereksemplar

Bogen her handler om Lange Jørgen, og han er som navnet antyder vældig lang. Hele 3 meter og 20, og det er jo noget over gennemsnittet. Især når man går i børnehave med helt almindelige børn, som har helt almindelige gummistøvler og sagtens kan ligge på de små, fine madrasser i puderummet.

Jørgen er anderledes, men vellidt. Han kan spise umanerlig mange madder, bygge store tårne af LEGO og nå helt op til toppen af sommerfuglebusken.

I skolen er forståelsen for Jørgens lange lemmer ikke helt den samme. En af de andre i klassen griner af ham, og snart følger flere trop.

Læs-selv vs. højtlæsning

Historien om Jørgen bliver både præsenteret som en højtlæsningsbog og en læs-selv bog fra cirka 8 år (lix 22). Den består hovedsageligt af små, korte sætninger, hvilket måske er fint til selv-læs segmentet, men jeg synes desværre ikke, at det fungerer så godt til højtlæsning.

Ingen af mine drenge har lært at læse endnu, men vi har læst en del læs-selv bøger i Villads fra Valby-serien som højtlæsning (fordi ungerne faldt over dem på biblioteket og gerne ville have dem med hjem). Dengang konkluderede jeg, at læs-selv bøger fungerer bedst som netop det, og det synes jeg også gælder for bogen her.  

En underlig morale (måske bare mig)

Lange Jørgen kommer omkring nogle rigtig fine emner som venskab og mobning, men moralen forstår jeg ikke helt.

Nu afslører jeg lige bogens slutning, men jeg tænker det går, genren taget i betragtning :-)

En af drengene fra skolen griner af Jørgen, andre følger trop og det er selvfølgelig ikke okay. Men hvorfor skal den dreng ha’ et ordentlig gok i nøden for at blive flink og god mod andre? Tilfældigt og uprovokeret, men stadig. 

Måske er det et forsøg på humor, som jeg bare ikke forstår. Jeg ville sætte mere pris på en slutning, hvor mobberen forstod, at Jørgen blev ked af det og hvorfor.

Alt i alt en fin bog, men ikke min yndlings. Måske dig og dine børn vil blive mere begejstrede end jeg. 

Har du en ven eller to, som bare må læse det her?

Del på Facebook

Skriv en kommentar

K.B. Assenholm

K.B. Assenholm

Selvudgivende forfattertype med stor kærlighed for ord og chokolade. På bloggen her finder du skriverier om alt fra boganmeldelser, egne udgivelser, egne brølere og egne succeser.

K.B. Assenholm

danmarks hyggeligste nyhedsbrev

Det er altså super hyggeligt - det lover jeg. Du får både tips til gode bøger, historier fra skriveprocessen og måske en gif i ny og næ, hvis det går vildt for sig.

K.B. Assenholm

bogen der deler vandene

Min debutroman har fået masser af flotte stjerner og gode anmeldelser. Wauv altså, det gør mig simpelthen så glad! Der var også en enkelt eller to, som ikke var fan. Måske er det bare en af de bøger, der deler vandene?

følg med

Jeg poster lidt på Facebook og Instagram ind i mellem. Måske skriver jeg noget sjovt. Og måske er det virkelig kedeligt. Kig forbi og vurder selv...

K.B. Assenholm

den store hvad-vil-du-helst quiz

Jeg elsker at quizze, og derfor har jeg lavet en skør version af den klassiske hvad-vil-du-helst quiz. Vil du fx helst spise lort eller hotdogs? Måske bliver du overrasket over dit svar, når du ser valgmulighederne :-)

Danmarks hyggeligste nyhedsbrev

Her får du tips til gode bøger, historier fra skriveprocessen og måske en gif i ny og næ. Jeg skriver cirka en gang om ugen. Du kan selvfølgelig nemt afmelde dig, hvis det ikke var så hyggeligt som forventet.